Auri: Mine spillere bliver bedre og bedre

Auri Skarbalius mener, at hans Brøndby-spillere sæsonen igennem har stresset over en skidt superliga-start

Auri Skarbalius. (Foto: Lars Poulsen)
Auri Skarbalius. (Foto: Lars Poulsen)

Brøndbys spillere er ifølge træner Auri Skarbalius blevet bedre og stærkere efterhånden, som sæsonen er skredet frem.

Derfor har træneren en forhåbning om, at den nedrykningstruede klub vil sikre sig endnu en sæson i Superligaen.

- Hvis man deler sæsonen op, så spiller vi okay i de første fem kampe, men får kun en sejr og taber de andre. Vi får så sat en prop i.

- Dernæst spiller vi uafgjort i fem kampe og taber to, men derfra begynder vi virkelig at samle point sammen, siger Auri Skarbalius efter søndagens 0-0-kamp hjemme mod de nykårede mestre fra FC København.

- Hullerne mellem, at vi taber kampe, bliver mindre og mindre. Sådan har forløbet været. Vi er i en opbygning og har skullet have noget erfaring, siger Brøndby-træneren.

Se også: I rivalernes hule: FCK er mestre

Auri Skarbalius fortæller, at det har været hårdt for hans spillere at være en del af bundkampen stort set hele sæsonen.

- Det har stresset vores spillere. Det har gjort ondt. Men spillerne bliver bedre og bedre, vurderer træneren.

Se også: Delaney: Tænker på at jeg skal være fuld

Skarbalius mener, at det uafgjorte resultatet mod FCK viser lidt om Brøndby-spillernes styrke.

- Når der er pres på os, så hiver vi de sidste procenter. Sådan har det altid været. Det gør mig glad.

Se også: Falkesgaard efter FCK-brag: Fantastisk oplevelse

- Det betyder ikke, at pointene kommer af sig selv, og at vi overlever, fastslår han.

Brøndby er placeret et enkelt point over AC Horsens, der ligger under nedrykningsstregen.

0 kommentarer
Vis kommentarer