Kæmpede til det sidste: Bjerregaards hemmelige Brøndby-plan

Mr. Brøndby kæmpede til det sidste i kulissen for at vinde magten tilbage

Per Bjerregaard (Foto: Thomas Lekfeldt)
Per Bjerregaard (Foto: Thomas Lekfeldt)

Brøndbys detroniserede formand Per Bjerregaard har gennem længere tid arbejdet stenhårdt i kulissen på at komme tilbage til sin elskede klub.

Ekstra Bladet erfarer således fra en række kilder med indgående kendskab til forløbet, at Brøndbys tidligere så magtfulde førstemand lige til det sidste var i spil som en af de potentielle løsninger i den pressede klub.

Men Per Bjerregaard blev vraget i sidste øjeblik af Brøndbys ledelse med næstformand Benny Winther og advokaten N.E. Nielsen i spidsen.

De valgte i stedet at tage fat i en række fodboldglade investorer i og omkring det børsnoterede biotekselskab Bioporto, herunder Aldo Petersen og Ole Abildgaard, da det for alvor brændte på.

Se også: Kongemord: Bjerregaards Brøndby-fælle vragede ham



Se også: Brøndby bruger penge: Her er deres første 'indkøb'


Afviser stadionsalg
Derfor kunne Per Bjerregaard mandag aften skuffet konstatere, at det ikke blev i denne omgang, han fik foden indenfor hos den blågule traditionsklub på Vestegnen.

Bjerregaard havde ellers i længere tid arbejdet intenst på en løsning, hvor Brøndby Stadion skulle sælges til den stenrige vognmand fra Farum, Michael Henriksen.

De planer blev skrottet på falderebet, da Brøndby-ledelsen mente, der var behov for nye vinde i klubben og ikke troede på, man kunne skabe opbakning blandt fans og investorer til en genopbygning, der inkluderede Per Bjerregaard og eventuelt hans søn Anders.

Næstformand i Brøndby, Benny Winther, vil ikke kommentere Ekstra Bladets oplysninger, men understreger, at salget af stadion ikke længere er aktuelt.

– Det salg er lagt på hylden. Der er ikke nogen, der har interesse i at fremme den sag, som tingene ser ud nu, siger han og konstaterer, at Per Bjerregaard set med hans øjne har været fortid i klubben siden i sommer.

Se også: Bekymring om 'Aldo den sygeste neokapitalist'



Se også: Ny storinvestor: Brøndby mange år fra toppen

Hemmelig plan
Kort før emissionens deadline havde Per Bjerregaard ellers selv været betydeligt mere optimistisk, og Ekstra Bladet erfarer således, at den tidligere klublæge blandt andet havde fortalt en af Brøndbys tungeste sponsorer om sine planer for klubben.

Ud over et salg af stadion indebar Bjerregaards hemmelige plan, at stadion muligvis skulle overdækkes for at skabe flere muligheder for arrangementer, ligesom klubben skulle have en mulighed for at købe bygningen tilbage igen efter en del år.

Derfor var Per Bjerregaard også godt i gang med at trække på alle sine kontakter i Brøndby Kommune, da hans ideer krævede en ny lokalplan for området.

Samtidig havde Bjerregaard og hans søn set sig varm på bestyrelsesmedlemmet Johnny Nederskov, der i familien Bjerregaards plan var tiltænkt en rolle som direktør i det nye Brøndby, mens klubmanden Jan G Møller skulle erstatte nuværende sportschef Ole Bjur på posten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Per Bjerregaard.

Per Bjerregaard var godt i gang med at trække på alle sine kontakter i Brøndby Kommune



Se også: Vilde Brøndby-fester under Laudrup: Strippere og viagra

Se også: Kommentar: Godt skåret, Benny Winther Godt skåret, Benny Winther

0 kommentarer
Vis kommentarer