Skade rammer Brøndby-keeper

Målmand Michael Tørnes blev skadet torsdag og er ude af søndagens opgør mod FC Midtjylland

Brøndby må undvære Michael Tørnes de næste 10-14 dage.

Den nedrykningstruede klub fik sin førstemålmand skadet under torsdagens træning.

Højre lillefinger hang fast i græsset og gik siden voldsomt af led. I Brøndby-lejren frygtede man det værste oven på episoden, fordi Tørnes ikke kunne få sin handske af hånden.

Læs også:

Se også: Bech: Dårlig bane kan ændre vores spil

Klublæge Eilif Larsen måtte tilkaldes, fordi lillefingeren både skulle sættes på plads og efterfølgende syes med tre sting.

Siden var Tørnes forbi Hvidovre Hospital for at blive bekræftet i, at intet var brækket.

Michael Tørnes har stået samtlige minutter for Brøndby i denne sæson i Superligaen, men må nu holde en pause for at få såret til at hele.

Reserven uden ligaerfaring
Reservekeeper Michael Falkesgaard har aldrig spillet i Superligaen, men i denne sæson kun fået spilletid i to pokalkampe i efteråret mod B 93 og Nordvest.

Nu får 21-årige Falkesgaard debut søndag på Brøndby Stadion

Det er lidt held i uheld for Brøndby, at der kommer en landsholdspause i den kommende uge.

Læs også:

Se også: Horsens præsenterer pænt overskud

Når opgøret mod FC Midtjylland er overstået søndag, spiller Brøndby ikke før skærtorsdag 29. marts i Esbjerg.

Til den kamp er der et begrundet håb om at få Michael Tørnes klar igen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere