Så meget tjener Brøndby-boss

Den konstituerede direktør Tommy Håkansson tjener 138.000 kr. om måneden

Tommy Håkansson tjener 138.000 kroner om måneden. (Polfoto)
Tommy Håkansson tjener 138.000 kroner om måneden. (Polfoto)

Det er bedre at være direktør i Parken end i kriseramte Brøndby.

Mens Anders Hørsholt tjener 200.000 kr. om måneden, må konstituerede direktør Tommy Håkansson nøjes med 138.000 kr. i Brøndby.

Hans grundløn er 'kun' 110.000 kr., men han har en såkaldt incitamentsordning, som på årsbasis udløser 218.000 kr.

Det bringer hans samlede månedsløn op på 138.000 kr. Derved tjener Håkansson 1.656.000 kr. om året.

Det svarer næsten helt på niveau med den fyrede Brøndby-direktør, Jan Lockhart.

Læs også:

Se også: Brøndby-ledelsen tror på top-6 næste år

Han blev sparket ud i juni og tjente dengang tjente 139.000 kr. om måneden eller 1.675.000 kr. om året. Brøndby har haft den fulde lønudgift til Lockhart i hele 2012, fordi en direktør i Brøndby får seks måneders løn, hvis han bliver fyret. Og det er de fleste direktører blevet de senere år i Brøndby.

Derfor har Brøndby i 2012 haft en udgift til direktører på hele tre mio. kr.

Det er faktisk det samme beløb, som den kriseramte klub havde i 2011, hvor hele tre direktører var på lønningslisten – Jan Lockhart, Ole Palmå og Tommy Håkansson.

Læs også:

Se også: Så meget hæver Parken-boss i løn

En hund til doktoren
Brøndbys tidligere formand, Per Bjerregaard, arbejdede ikke gratis for den periode, han var medlem af bestyrelsen. Han trådte ud i juli, men får 100.000 kr. for jobbet. Samme beløb scorer Brøndbys stærke mand, næstformand Benny Winther.

Brøndby skriver i sin årsrapport, at formanden hæver det firedobbelte vederlag – 200.000 kr., men Sten Lerche vil kun få 125.000 kr. Angiveligt, fordi han kun var formand for selskabet fra juli måned.

Men ingen af medlemmerne af bestyrelsen i Brøndby har endnu modtaget bestyrelseshonoraret for 2012, fordi man venter på en afklaring af selskabets økonomiske situation.

Sagt med andre ord: Brøndby har ikke penge i kassen til at betale bestyrelsen før en emission er i hus.

Et bestyrelsesmedlem i Brøndby får i 2013 et beløb på 75.000 kr. i honorar for tjansen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere