Brøndby-boss: Vi lukker ikke ved nedrykning

Brøndby-direktør Tommy Håkansson forsikrer, at Brøndby kan overleve en nedrykning, men det bliver dyrt

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

De negative historier hober sig op i Brøndby IF.

Klubben ligger sidst i Superligaen, og økonomien er elendig, hvilket blev slået fast mandag aften, da årsregnskabet for 2012 viste et underskud før skat på 266,6 millioner kroner.

En aktieemission ultimo april skal redde fodboldklubben økonomisk.

- Rykker vi ned, jamen, så spiller vi i 1. division. Så skal vi have minimum 75 millioner kroner ind på kapitaltilførslen og ikke minimum 50 millioner kroner, som vi skrev i årsregnskabet.

Se mere:

Se også: 'Det hænger ikke særlig godt sammen Brøndby'

- Så hvis vi ryger i 1. division, skal vi have 25 millioner kroner ekstra. Det er forskellen på at blive i Superligaen eller rykke ned, siger Tommy Håkansson.

I Brøndbys årsregnskab står det også tydeligt, at der herudover skal tilføres yderligere kapital ved emissionen, hvis klubbens skal betale flere penge i den såkaldte feriepengesag, hvor tre spillere indtil videre har fået fire millioner kroner udbetalt.

Hertil er Brøndbys forventning, at der tilføres 12 millioner kroner i nye sponsor- og transferaftaler. Sker det ikke, skal også disse penge hentes ind i forbindelse med emissionen.

Se også:

Se også: Brøndby får klø på banen - og på børsen

Brøndby-ledelsen har fuld tillid til, at den nuværende spillertrup har den nødvendige klasse til at blive i Superligaen.

Forårssæsonen indledte Brøndby i søndags med et 0-2-nederlag hjemme til Randers FC, og Brøndby har fire point op til en redning.

- Vores nuværende trup målt spiller for spiller i forhold til andre superligahold er betydelig bedre end den placering, vi har.

- Vi mener, at vi har et kæmpe uforløst potentiale, som vi er ved at bygge et hold op omkring i øjeblikket. Kigger du på vores trup, så er der ud af de 23 spillere 12 unge fra egen avl, som vi skal bygge på i fremtiden.

Læs mere:

Se også: Brøndby: Undskyld!

- Inden for det næste år eller to får vi meget mere ud af det potentiale, der ligger i truppen nu. Vi skal høre til i top-6, ikke i bund-6, og det har vi en klar forventning om, kommer til at ske, siger Tommy Håkansson.

Af årsregnskabet står der, at Brøndby forventer at slutte i top-6 allerede næste år og i top-3 i 2015.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere