Romme: Vi skal bare vinde de næste otte

Anfører Dennis Rommedahl ser positivt på muligheden for overlevelse

Dennis Rommedahl tror - naturligvis - fortsat på, at Brøndby redder livet i Superligaen. (Foto: Jens Dresling)
Dennis Rommedahl tror - naturligvis - fortsat på, at Brøndby redder livet i Superligaen. (Foto: Jens Dresling)

BRØNDBY (ekstrabladet.dk): Det kom ikke pludseligt, men var velovervejet, da Brøndbys nye kaptajn, Dennis Rommedahl, slyngede det ud:

- Vinder vi de næste otte kampe, skal vi nok overleve!

Vi lader lige det citat stå et øjeblik.

Det faldt i minutterne efter Brøndbys pointmæssige dårlige forårsstart med 0-2 nederlaget mod Randers i en kamp, hvor Brøndby allerede efter syv minutters spil blev reduceret til ti mand, da Martin Albrechtsen blev smidt ud for en nødbremse på Nicolai Brock-Madsen.

For lige at vende tilbage til Brøndby-kaptajnens udtalelse, så blev det fulgt op af følgende tilføjelse:

- Det er fodbold. Alt kan ske!

Læs også:

Se også: Rødt kort kostede dyrt for Brøndby

Og så alligevel ikke. Man skal vist være mere end blå-gul i sjælden for at tro, at Brøndby kan vinde de næste otte kampe.

- Men jeg tror fortsat vi redder os, fastslår Dennis Rommedahl, der ikke tillægger det særlig stor betydning, at Brøndby nu skal bruge to kampe for at kravle over nedrykningsstregen.

Rommedahl viste langt fra landsholdsform. Der var lidt problemer med timingen og han udnyttede alt for sjældent sin hurtighed.

Han slap også dårligt af med bolden i en situation efter pausen, hvor han var fri, men smed bolden i hænderne på målmand David Ousted i stedet for i fødderne på Simon Makienok.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere