Brøndby-trio har fået deres feriepenge

Thomas Rasmussen, Martin Ericsson og Peter Madsen har endelig fået deres feriepenge i Brøndby

Thomas Rasmussen har fået sine penge. (Foto: Ole Frederiksen)
Thomas Rasmussen har fået sine penge. (Foto: Ole Frederiksen)

De har ventet længe.

Fem måneder, faktisk.

Men fredag fik Thomas Rasmussen, Martin Ericsson og Peter Madsen omsider de feriepenge, trioen havde til gode i Brøndby, et lille halvt år efter, at der faldt dom i sagen.

Se også: Brøndby-semifinale uden tilskuere

- Pengene er gået ind. Jeg fik dem i går (fredag, red.) Først gik de ind hos Spillerforeningen, og fredag gik de så ind på min konto, fortæller Thomas Rasmussen søndag til BT.

I september måned fik Martin Ericsson, Peter Madsen og Thomas Rasmussen rettens ord for, at deres fælles tidligere klub skyldte de tre tidligere profiler i alt fire millioner kroner. Nu er millionerne rullet ind.

Backen havde 1,2 mio. kroner til gode - i alt har Brøndby betalt 3,7 mio. kroner til de tre spillere.

Se også: Albrechtsen: Konkurstrussel har forstyrret

- Det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg havde fået nok. Men nu er der ro på fra min side. Nu stopper alle spørgsmålene og mudderkastningen forhåbentlig. Forløbet har ikke været sjovt, for det har drejet sig om en klub, hvor jeg var i seks et halvt år. Det har været en hård tid, men vi er kun gået efter det, vi har haft krav på, og det har vi rettens ord for, siger Thomas Rasmussen, der ikke er blevet populær på Vestegnen med sin insisteren på at få sine penge.

Men han afviser, at han bærer nag til ledelsen i Brøndby.

Se også: Nye regler vil ramme Brøndby, FCM og AaB

- Det mest frustrerende var mudderkastningen igennem medierne. Men det er helt op til dem (ledelsen, red.), hvordan de har kørt sagen. Jeg vil ikke sige, at jeg føler mig dårligt behandlet. Til gengæld føler Brøndby sikkert, at vi har behandlet dem skidt. Havde det ikke været os, havde det været tre andre. Sagen har været meget vigtig, så nogen skulle hives frem, siger Thomas Rasmussen.

Brøndby mangler dog fortsat at udbetale feriepenge og pension til 60 spillere, hvis man spørger Spillerforeningen.

Se også: Brøndby årsregnskab skubbes et par uger

Brøndby er dog ikke enig, så de sager skal nu op i Fodboldens Voldgiftsret.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere