Mike Jensen får langtidskontrakt i Norge

Den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen har underskrevet en fireårig kontrakt med den norske storklub Rosenborg

Så har Mike Jensen langt om længe fået styr på sin fodboldfremtid.

Den 24-årige midtbanespiller, hvis kontrakt med Brøndby udløb ved årsskiftet, har lavet en fireårig aftale med den norske storklub Rosenborg. Det offentliggjorde nordmændene onsdag aften.

- Jeg har selvfølgelig store forventninger. Rosenborg er en stor klub med mange traditioner. Rosenborg er meget kendt i Danmark, siger Mike Jensen til Rosenborgs hjemmeside.

- Selv jeg kender historien, trænere og de store spillere, der har været her gennem tiden. Jeg ved endda, hvordan det er gået de seneste sæsoner, så jeg ved meget om klubben, og jeg kan mærke, at forventningerne er, at Rosenborg skal ligge i toppen, siger Mike Jensen.

Læs også:

Se også: Mike Jensen tæt på Rosenborg

Rosenborg, som i sidste sæson blev nummer tre i Tippeligaen, er blevet yderst glade for danske spillere i vinterens transfervindue.

Tidligere i transfervinduet er både angriberen Nicki Bille Nielsen og kantspilleren Tobias Mikkelsen hentet til Trondheim-klubben, som altså nu har en danskertrio i truppen.

Både Nicki Bille Nielsen og Tobias Mikkelsen glæder sig til at få Mike Jensen som holdkammeret.

- Han giver altid 100 procent for holdet. Han har et godt blik for spillet og en god pasningsfod, sige Mikkelsen, mens Nicki Bille Nielsen tilføjer:

- Mike spiller med hjertet uden på trøjen og med mange følelser. Han er en aggressiv og god spiller.

Mike Jensen har stort set spillet hele sin karriere i Brøndby - kun afbrudt af en lejeaftale med svenske Malmö FF i 2008.

Rosenborg har 22 gange vundet det norske mesterskab, senest i 2010.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere