Auri og Bjur fyret - her er Brøndbys nye træner

Thomas Frank tiltræder med øjeblikkelig virkning som cheftræner i Brøndby

Auri Skarbalius har været cheftræner i Brøndby siden oktober 2011. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Auri Skarbalius har været cheftræner i Brøndby siden oktober 2011. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Det var ventet, at Auri Skarbalius ikke ville få forlænget sin kontrakt som cheftræner i Brøndby IF.

Mandag havde Ekstra Bladet U19-landstræner Thomas Frank på forsiden som kommende cheftræner og afløser for litaueren. Og det bekræfter superligaklubben mandag aften.

Både Skarbalius og sportschef Ole Bjur har fået ophævet samarbejdet.

Se også: Stående Brøndby-hyldest til Benny Winther

Frank tiltræder med øjeblikkelig virkning, mens Ole Bjurs afløser endnu ikke er fundet.

- Vi har været meget glade for den store arbejdsindsats, som Ole Bjur og Auri Skarbalius har lagt for dagen i deres tid i Brøndby. Specielt i foråret 2013 så vi fantastiske præstationer fra både holdet som helhed samt mange enkelte spillere. Under vanskelige vilkår har de således lagt et godt sportsligt fundament, som der nu skal bygges videre på, siger administrerende direktør Tommy Sommer Håkansson til klubbens hjemmeside.

Se også: Brøndbys nye formand: FCN er vores inspiration

- Ledelsen i Brøndby IF har vurderet, at det er tid til nye kræfter i spidsen af den sportslige sektor, og det første skridt i den retning er nu taget med ansættelsen af Thomas Frank.

Thomas Frank har den højeste træneruddannelse i Danmark, pro-licensen. Til gengæld har han endnu til gode at træne et hold på højeste niveau. Det får han chancen for nu i Superligaen.

- Thomas Frank er en meget talentfuld træner, som gennem karrieren har vist ekstraordinære evner i arbejdet med unge spillere - senest på U19-landsholdet. Da en vigtig del af den sportslige strategi i fremtidens Brøndby IF fortsat vil være udvikling og implementering af egne talenter på førsteholdet, er Thomas Frank derfor et rigtig godt match, siger Sommer Håkansson.

Tidligere på dagen afviklede klubben generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt ind. Tommy Sommer Håkansson blev efterfølgende valgt som administrerende direktør, mens Aldo Petersen overtaget posten som bestyrelsesformand fra Sten Lerche.

Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Anders Zacho
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen