Endnu en Brøndby-profil skadet

Martin Ørnskov kommer ikke i aktion mod AGF i weekenden. Brøndby-spilleren har problemer med anklen

Martin Ørnskov har problemer med anklen. (Foto: Claus Bonnerup)
Martin Ørnskov har problemer med anklen. (Foto: Claus Bonnerup)

Brøndby-træner Thomas Frank har i den seneste tid måtte se bort fra flere profiler, og nu føjes endnu en spiller til listen over skadede spillere.

Martin Ørnskov skal holde en pause på fem dage, efter at ”en scanning har bekræftet hævelse og væskeophobning i det ene ankelled,” som Brøndby skriver i en skadesupdate på klubbens hjemmeside.

Se også: Så dyr bliver Brøndbys nye stjerne

Martin Ørnskov har i løbet af efteråret døjet med småproblemer, har han tidligere fortalt til tipsbladet.dk. Inden FCK-kampen i slutningen af september fortalte han om, hvordan han havde været på skånekost i træningen:

- Det har selvfølgelig irriteret mig, at jeg ikke har kunnet være helt med i alle træningspas. Jeg har været lidt ude og aldrig rigtig på 100 procent, sagde Ørnskov dengang.

- Det er jeg heller ikke nu, men det skal jeg blive til på lørdag. Jeg har lidt skavanker hist og her - lidt dårlig ankel og lidt lyske- og lårproblemer, men det er under kontrol, og jeg spiller lørdag.

Se også: Thomas Kahlenberg ude resten af efteråret?

Nu kræver ankelsmerterne altså, at han holder en lille pause, og dermed er han ude af Brøndbys kamp i weekenden mod AGF.

Det samme er i øvrigt en række andre profiler. Simon Makienok er ude, Thomas Kahlenberg træner stadig ikke med fuldt med og Quincy Antipas er tvivlsom.

Sidstnævnte forventes tilbage i træningen inden længe, står det i meddelelsen på hjemmesiden.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere