TV: Jan K.: Vi blev snydt

Den tidligere Brøndby-spiller begik det straffespark, som udløste Brøndbys 1-0-scoring i 2-0-sejr over FC Vestsjælland

Jan Kristiansen mener ikke, at han begik straffespark på Brøndbys  Alexander Szymanowski (Foto: Jens Dresling)
Jan Kristiansen mener ikke, at han begik straffespark på Brøndbys Alexander Szymanowski (Foto: Jens Dresling)

Mandagens superligakamp endte med en kæmpe nedtur for Jan Kristiansen og FC Vestsjælland, som hjemme tabte 0-2 til Brøndby.

Den tidligere Brøndby-spiller begik i anden halvleg det straffespark, som udeholdet scorede på til 1-0.

Alexander Szymanowski blev nedlagt af Jan Kristiansen, som dog er uenig i dommen.

- Jeg følte mig kraftigt bortdømt, da dommeren dømte straffe. Jeg føler helt klart, at jeg prikkede bolden, siger han.

- Vi havde meget godt styr på Brøndby, det var en lige kamp, og der var ikke de store chancer. Det var et tyndt straffespark, siger den tidligere landsholdsspiller.

Med to nederlag i træk nærmer oprykkerne fra Slagelse sig nedrykningsstregen. FC Vestsjælland er på 10.-pladsen kun to point fra en nedrykningsplads.

Jan Kristiansen efterlyser en tilbagevenden til de dyder, som gav klubben en flot sæsonåbning.

- De point, vi kan få i Vestsjælland, skal vi tage kærligt imod. Nu har vi tabt to kampe i træk, så vi skal tilbage til de lidt mere enkle dyder, som vi havde i begyndelsen af sæsonen med at stå godt på banen, hvilket vi også gjorde i første halvleg mod Brøndby, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere