Rundens Hold: FCK og Brøndby klar til topbrag

Spillerne fra de to københavner-klubber viser storform. Fem af slagsen fra de to nye, gamle tophold er på "Rundens Hold" inden det kommende New Firm.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

I gamle dage plejede opgør mellem FCK og Brøndby at være en direkte guldduel. Sådan er det ikke længere – og så alligevel. For første siden 2006 mødes de to i en kamp, hvor mesterskabet er et tema i begge lejre. Superligaens runde nummer 16 indikerede, at både Brøndby og FCK er mere end klar til en kamp om tredjepladsen og håneretten i Hovedstaden.

Det bliver hedt!

I Parken fik Igor Vetokele og Youssef Toutouh FCK's fans til at glemme alt om Andreas Cornelius og de kreative problemer på den centrale midtbane. To klassepræstationer, der måske kan få Andrea Pirlo, Gianluigi Buffon og co. til at ryste en smule i bukserne inden mødet på Juventus Stadium på onsdag.

I den blå/gule del af hovedstadsområdet er de glade for Khalid Boulahrouz. Denne gang åd Kannibalen en 500 grams bøf i form af Morten "Duncan". Noget af en mundfuld for enhver midtstopper i Superligaen, men Boulahrouz løste opgaven på fornem vis med hjælp fra Dario Dumic og Lukas Hradecky.

I Danmarks næste største by er det en god gammel kending, der sikrer pointene. Søren Larsen var stadig bitter efter sit annullerede mål på Brøndby Stadion, og den vrede brugte han til at score to gange mod FCV. Også Sonni Nattestad, Kasper Risgård og Johan Absalonsen imponerede i den vestlige del af Danmark og har fundet vej blandt rundens 11 bedste.

Er du uenig? Så kan du selv give spillerne karakterer i toppen af grafikken. Her kan du også læse alt om hver enkelt spiller på 16. spillerundes bedste hold

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere