Brøndby-boss: Ligeglad med FCK-millioner

- Vi skeler ikke til, hvad FCK gør på transfermarkedet, siger Brøndbys sportschef Per Rud

Per Rud smiler stolt efter at have forstrækket Brøndby med Khalid Boulahrouz i efteråret. Han vil ikke skele til, at FCK nu får flere midler. Det ændrer ikke på de planer, som Brøndby har lagt for fremtiden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)
Per Rud smiler stolt efter at have forstrækket Brøndby med Khalid Boulahrouz i efteråret. Han vil ikke skele til, at FCK nu får flere midler. Det ændrer ikke på de planer, som Brøndby har lagt for fremtiden. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Per Rud ryster ikke på hånden, selv om der nu er risiko for, at FC København øger afstanden yderligere til konkurrenterne fra Vestegnen.

Onsdagens melding fra Parken betyder, at FC København i fremtiden opruster på spillerfronten. Der bliver flere kroner til indkøb og overliggeren bliver hævet med en målsætning om syv mesterskaber på ti år og Champions League-gruppespil hvert andet år.

De danske mestre skal groft sagt hente spillere fra en højere hylde, når fodboldholdet skal forstærkes.

- Vi har et fint projekt i støbeskeen og skeler ikke til, hvad FCK gør på transfermarkedet, siger Per Rud til Ekstra Bladet.

Forventer du at få tilført endnu flere midler, fordi FCK nu opruster på transferfronten?

- Vi opgraderer ikke på indkøbsfronten, fordi FCK har planer om det. Vi holder den strategiplan, som vi allerede har lagt, siger Per Rud.

Se også: Aldo stopper i FCK

Han uddyber:

- For Brøndby handler det om troværdighed. det handler om, at vi ikke bare kan bruge løs. Vi er i en proces, hvor vi ved, vi ikke kan forstærke os i samme målestok som FCK, fastslår Per Rud.

Se også: Graulund: Dem her skal FCK købe

Er du ikke bekymret for, at FCK løber fra jer på den sportslige front?

- På ingen måder. Vi har en målsætning om at blive tophold i danmark, altså blandt de tre bedste, i løbet af en kort periode. Det føler vi er realistisk, fordi vi har lagt en plan, hvor et af satsningsområderne også er talentudvikling. Vi kommer heller ikke til at ryste på hånden, selv om vi slår en skævert. For det kan vi ikke undgå, fastslår Per Rud.

Se også: Her er efterårets top- og flopspillere i Superligaen

0 kommentarer
Vis kommentarer