Afsløring: Så mange millioner bruger Brøndby på nyt sats

Halvdelen af spillerne skal være egenproduceret, samtidig med at vi skal spille i top-3, siger sportsdirektør Per Rud

Brøndby skruer op for pengebeløbet til talent-arbejdet. 25 mio. kr. årligt mod syv-otte mio. kr tidligere (Foto: Lars Poulsen)
Brøndby skruer op for pengebeløbet til talent-arbejdet. 25 mio. kr. årligt mod syv-otte mio. kr tidligere (Foto: Lars Poulsen)

Brøndby bruger i dag syv-otte millioner kroner om året på en af landets største talentsatsninger.

Men med lanceringen af Brøndby Masterclass gør klubben klar til at tage et kvantespring til et helt nyt niveau.

Efter hvad Ekstra Bladet erfarer, putter Brøndby fra 1. juli yderligere 17 mio. kr. årligt i talentsatsningen, så de blå-gule uden sammenligning er den klub på landsplan, der satser flest midler på udvikling af egne talenter.

Se også: Brøndbys vilde plan: Sådan skaffer vi en ny Agger



Se også: Eks-Barca-træner: Derfor kommer jeg til Danmark

Fære indkøb - mere avl
- Vi bliver den klub i Norden, der satser mest på talentudvikling, siger sportschef Per Rud.

Målet på længere sigt er, at halvdelen af Brøndbys superligatrup skal ha’ spillere af egen avl, samtidig med, at førsteholdet permanent er i top-3.

- Med denne satsning er det klart et mål, at vi skal hente færre spillere til Superligaholdet. Vi skal udvikle dem selv, fastslår Per Rud, der dog slår fast, at Brøndby stadigvæk skal supplere truppen med navne udefra.

Brøndby har lavet aftaler med seks regionale talentcentre samt en række lokale talentklubber.

Se også: Slut med at miste Højbjerg-typerne i Brøndby



Se også: Wilbek er i tæt dialog med Brøndby

Flere skal ha’ chancen

Cheftræner Thomas Franks store mission med det nye projekt er, at fremtidige spillere med talent som de tidligere Brøndby-talenter Nicolai Boilesen, Jannik Vestergaard, Andreas Christensen, Pierre-Emile Højbjerg og Markus Bay skal ind over Superligaholdet, før de bliver solgt til udlandet.

- De røg alle af sted, før de fik superligadebut. I fremtiden skal vi give dem chancen, uanset hvor gamle de er, hvis de er gode nok.

- Vores klare mål må være, at talenterne skal blive længere hos os, før de rejser ud. Jeg kan ikke afvise, at vi mister et stort talent. Men hensigten er klart, at talenterne skal føle, at de får chancen hos os, selv om de er unge, fastslår Thomas Frank.

0 kommentarer
Vis kommentarer