TV: Brøndby smed kostbare point

Medaljebejlerne måtte nøjes med 2-2 mod FC Vestsjælland, der nød godt af en velspillende Thomas Mikkelsen i målet

Thomas Mikkelsen spillede en fin kamp for FC Vestsjælland, der fik en god start mod Brøndby og endte med at sikre sig point i den svære udekamp. (Foto: Lars Poulsen)
Thomas Mikkelsen spillede en fin kamp for FC Vestsjælland, der fik en god start mod Brøndby og endte med at sikre sig point i den svære udekamp. (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Brøndby tabte et vigtigt skridt i bestræbelserne på at få medaljer i denne sæson.

På hjemmebane måtte de nøjes med 2-2 mod oprykkerne fra FC Vestsjælland i overværelse af 16.751 tilskuere.

Brøndby var helt ved siden af sig selv i den første fase af kampen, hvor defensiven sejlede rundt

Elendigt forsvarsspil
Marc Del Hende slog et frispark ind i hovedet på Michael Christensen, der bragte gæsterne i front.

Se målet her:

1-0: FCV får superstart i Brøndby

Kort efter stod indskiftede Dennis Sørensen helt fri. Hans hovedstød måtte Lukas Hradecky ud i fuld længde for at afværge.

Se også: TV-døren står på klem for Brøndby

Dennis Sørensen var kommet på banen kort forinden i stedet for en skadet Oliver Lund.

Midtvejs i halvlegen kom belønningen for gæsternes friske spil.

Marc Del Hende var på ny i oplæggerens rolle. Han slog et hjørnespark, som havnede hos Lasse Nielsen, der fra tæt hold scorede bag en sagesløs Hradecky.

Lasse Nielsen scorer til 2-0:

Ny dødbold - ny FCV-scoring

Se også: TV: Her bombes AGF mod 1. division

På det tidspunkt havde Brøndbys defensiv sejlet rundt i 25 minutter. Rutinerede spillere som Khalid Boulahrouz og Martin Albrechtsen satte ikke mange fødder rigtigt og den defensive stopklod Martin Ørnskov fik ikke bremset mange bolde.

Nunez slog til
Brøndby, der var uden Simon Makienok, blev ikke slået ud af den katastrofale start. Nyindkøbte Jose Ariel Nunez reducerede fra kanten af feltet kort før pausen og gav Brøndby fornyet håb om point.

Nunez reducerer:

Nuñez reducerer for BIF: 1-2

Brøndby fik udlignet kort efter pausen, da Kenneth Zohore scorede sæsonens femte træffer. Han sparkede et indlæg mellem benene på Thomas Mikkelsen.

Zohore sikrer Brøndby et point:

Zohore sikrer Brøndby-point

Brøndby var tæt på at sikre sig sejren. Thomas Mikkelsen måtte helt op under overliggeren for at afværge et frispark fra kanten af feltet fra Thomas Kahlenberg.

Danny Olsen (t.v) kan blive redningsmanden for AGF, hvis traditionsklubben skal forny billetten til Superligaen i næste sæson. (Foto: Ernst van Norde) Superligaen Stort overblik: Overlever din Superligaklub?

0 kommentarer
Vis kommentarer