Agger hyldet: Den største Brøndby-dag i ni år

- Kan I høre mig? spurgte Daniel Agger, da han havde fået mikrofonen på dagens pressemøde i Brøndby – det kunne fansene i dén grad

Se eller gense af præsentationen af Daniel Agger i Brøndby her. (Foto: Anders Ravn)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Mandagens presseopbud og intense forventning på Brøndby Stadion kan bedst sammenlignes med dengang i 2007, hvor den danske Tour de France-vinder Bjarne Riis sagde de famøse ord: ’Jeg har taget doping. Jeg har taget epo.’

Historien var dog helt anderledes positiv mandag 1. september 2014, hvor Brøndby IF præsenterede den danske landsholdsanfører, den hjemvendte søn Daniel Agger.

Hvad der for blot nogle få dage siden lød fuldstændig utopisk, for ikke at sige decideret skørt, at 29-årige Agger skulle blive købt fri af Liverpool FC for angiveligt 26 millioner blev mandag til virkelighed, da Agger blev præsenteret foran pressen og flere hundrede fans i Michael Laudrup Lounge på Brøndby Stadion.

Der stod en uigennemtrængelig mur af fans foran dørene en halv time før pressemødet startede klokken 11.

De blev ikke skuffede, da en lidt genert smilende, formentlig ganske overvældet Agger kom ind i lokalet klokken 11.03 og fik den gule trøje med nummer 22 på.

- Kan I høre mig? sagde Agger, da han fik mikronen.

- Jaaah! brølede fansene.

Det kunne de altså godt.

Daniel Agger kommer til at blive savnet i Liverpool. (Foto: Jan Sommer) Premier League - 1. sep. 2014 - kl. 09:47 Fans gribende Agger-farvel: Jeg græd, da det gik op for mig

Se også: Se Gerrards rørende Agger-hilsen

Derfor kom jeg hjem
Derefter forklarede Agger, hvorfor han var kommet hjem til Brøndby, når han kunne være fortsat i Liverpool FC eller en anden europæisk topklub.

- Det var det her, jeg følte var rigtigt, og når noget føles rigtigt, så er det det, jeg gør, sagde Agger.

Klapsalver.

- Det her er en stor ting. Folk siger, det er en stor ting for Brøndby. Men det er ... satme også en stor ting for mig. Det er fedt at se så mange mennesker, både fra pressen, men selvfølgelig også fra fansene.

- Jeg har nogle ideer om, hvad jeg kan bidrage med. En ting er, at jeg har nogle erfaringer, jeg kan bidrage med. Brøndby har altid haft mange talenter på vej frem, og jeg kan forhåbentlig bidrage med at lære lidt fra mig og hjælpe dem frem, sagde Agger, som derefter måtte svare på et par håndfulde spørgsmål:

Du har sagt, at din krop var slidt af otte og et halvt år i Premier League. Har du på noget tidspunkt overvejet helt at stoppe?

- Min krop er slidt, men så slidt er den heller ikke.

Gensynet med Brøndby koster Daniel Agger mange penge. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Agger giver afkald på mange millioner 

Daniel Agger trækker igen Brøndby-trøjen over hovedet (Foto: Lars Poulsen)
Daniel Agger trækker igen Brøndby-trøjen over hovedet (Foto: Lars Poulsen)
 

Har du gjort dig nogle tanker om, hvad det betyder at gå fra at spille på eksempelvis Old Trafford til at spille på Haderslev Stadion?

- Det betyder ikke noget, hvor man spiller. Jeg elsker at spille fodbold, og hvor det er, er ligegyldigt, om det er i Haderslev eller et andet sted.

Hvordan har du det med at forlade Liverpool for at komme hjem til Brøndby?

- Jeg har indrykket en annonce i dag i Liverpool Echo, og den siger det hele. Den viser min taknemmelig over for de folk, der har været omkring mig, de folk, der har hjulpet mig og givet mig trygge rammer. Fra et trygt sted til et andet trygt sted, det er ikke helt tosset.

Daniel Agger har spillet sin sidste kamp for Liverpool. Nu siger han farvel. (Foto: Jan Sommer) Liverpool - 1. sep. 2014 - kl. 11:13 Se Aggers sidste farvel til Liverpools fans

Kan man forestille sig, at du igen skifter til udlandet på et tidspunkt?

- Ørhhh, det er svært at svare på. Der kan ske meget i fodbold. Men jeg er kommet hjem til Brøndby, fordi det er her, jeg gerne vil være. Længere tænker jeg sådan set ikke.

Kan man forestille sig, at du fortsætter i Brøndby også efter 2016, når din kontrakt udløber?

- Det kan man godt.

Efter 20 minutter med præsentation og spørgsmål, opstod der pludselig tre-fire sekunders mærkelig stilhed i Michael Laudrup Lounge. Nærmest en andægtig stilhed blandt de snesevis af pressefolk og hundredevis af fans, der stod og klemte sammen om podiet, hvor Daniel Agger stod sammen med bestyrelsesformand Jan Bech Andersen.

Flere klapsalver, hvorefter Daniel Agger gav et par hurtige tv-interview og hastede videre til landsholdslejren i Helsingør.

Fansene defilerede summende ud af lokalet. For de fleste af dem er det utvivlsomt den største dag i den gule trøje, siden Brøndby sidst vandt mesterskabet. Det var i 2005 med Daniel Agger som en af hovedkræfterne.

0 kommentarer
Vis kommentarer