Agger sender hjemløse til VM: De skal have god oplevelse

Daniel Agger var klar til at give 40.000 kr, men donationer fra andre betød, landsholdskaptajnen endte med at betale 20.000 kr. af egen lomme

Daniel Agger gav af egen lomme et bidrag, så hjemløselandsholdet nu kan komme til VM i Chile i oktober. (Foto: Lars Poulsen)
Daniel Agger gav af egen lomme et bidrag, så hjemløselandsholdet nu kan komme til VM i Chile i oktober. (Foto: Lars Poulsen)

Daniel Agger har sørget for, at hjemløselandsholdet kan komme til VM i Chile i næste måned.

Landsholdsanføreren smed 20.000 kr. på bordet, så økonomien kom på banen og de otte spillere og fire ledere kan drage mod Chile fra 19.-26. oktober.

-De spillere, der er med på hjemløselandsholdet, har brug for en god oplevelse. At være med til VM er en god oplevelse, så jeg er glad for at give en hjælpende hånd, siger Daniel Agger.

Daniel Agger kommer som absolut sidste mand ud til dagens træning - Aggers første efter skiftet hjem fra Brøndby (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 9. sep. 2014 - kl. 10:48 Agger klappet på banen til første træning

Faktisk havde Daniel Agger sagt ja til at betale de 40.000 kr., som hjemløselandsholdet stod og manglede, men de senere dage blev der indsamlet 20.000 kr., som landsholdskaptajnen kunne nøjes med at betale det halve af, hvad han havde stillet i udsigt.

- Jeg spænder vidt i de ting, jeg støtter. Det her vil jeg gerne bidrage til, fordi det er personer, der har en hård dagligdag, fastslår Daniel Agger.

Daniel Agger tilbage i Brøndby (Foto: Lars Poulsen) Brøndby - 9. sep. 2014 - kl. 12:07 Agger imponeret: Dét er jeg ikke vant til

Daniel Aggers relation til Ombold, som er fodboldprojektet for hjemløse og socialt udsatte, er gennem UEFA's tidligere mediechef Frits Ahlstrøm, der også sidder i bestyrelsen i Ombold.

- Jeg sad i sidste uge på Hotel Marienlyst i Helsingør og drak en kop kaffe med Morten Olsen. Så kom Daniel Agger forbi og spurgte til, hvordan det går med de projekter, jeg har involveret mig i.

- Han spurgte også til Ombold og var klar til at støtte os med det samme, da jeg fortalte vi manglede penge. Der er ingen erstatning for klasse, og den har Daniel såvel på som udenfor banen – som spiller og menneske, siger Frits Ahlstrøm.

0 kommentarer
Vis kommentarer