Thomas Frank: Agger må æde sig i 90 minutter

Profilen er stadig et godt stykke fra topformen men bør kunne spille hele kampen mod Esbjerg, vurderer Thomas Frank

I søndags kunne Daniel Agger holde 70 minutter i sit comeback, så kastede han håndklædet, fordi der var krampe i begge lægge.

I aften er det håbet hos cheftræner Thomas Frank, at Daniel Agger kan spille hele kampen mod Esbjerg.

- Jeg forventer, Daniel kan æde sig gennem kampen mod Esbjerg, siger Thomas Frank.

Brøndby-træneren er helt på det rene med, at Daniel Agger stadig er et godt stykke fra den topform, hvor man kan forvente, han spiller med stort overskud og har energi til at støde med frem, når Brøndby angriber.

- Vi så mod FC København, at Daniel er en klassespiller. Men jeg vil vurdere, at der kommer til at gå op til fem uger mere, før han rammer topformen. Den form, hvor Daniel viser sig fra sin absolut bedste side, vurderer Thomas Frank.

Fodboldbøllerne hærger - du betaler

Godt nyt, FCK: Jørgensen klar til at starte inde

På træningsbanen har Daniel Agger set fin ud i ugens løb. Selv om han endnu mangler kampformen, har han trods alt overskud til at dirigere med holdkammeraterne.

- Jeg går naturligvis ind til Esbjerg-kampen med håb om, at jeg kan spille hele kampen, fastslår han.

Har det rigtig godt
Daniel Agger har været hjemme i lidt over tre uger efter skiftet fra Liverpool. Beslutningen om at vende hjem var hans egen. Liverpool ville gerne beholde ham og havde også tilbud fra flere interesserede klubber. Men Daniel Agger ville kun hjem til Brøndby. Og sådan blev det.

- Er du blevet et gladere menneske?

- Jeg har det i hvert fald rigtig godt. Men det har været tre hektiske uger, fordi jeg har været skadet og derfor fået meget behandling. På mange måder har der været meget at se til specielt uden for banen i den første tid, siger Daniel Agger.

TV: Trods kongemål - FCK smed point mod bundhold

- Hvad synes du om al hypen omkring din hjemkomst?

– Det har måske været lige lovlig meget. Men det er måske, som aviserne siger: Hellere overdrive end at være kedelig. Det er et meget godt motto, synes jeg.

Svensk fan-favorit er igen klar for Brøndby

- Nu er det naturligvis ikke op til mig at vurdere, om det har været for meget. Jeg har jo stillet op, fordi interessen har været der. Men det er da min forventning, at det har været nyhedens interesse og derfor vil finde et naturligt leje den kommende tid, siger Daniel Agger, der efter torsdagens træning måtte gennem 25-30 unge ivrige autografjægere, før han kunne sætte kurs mod omklædningsrummet på Brøndby Stadion.

Seneste nyt

Langt de fleste pampere ender heldigvis med at blive drivvåde

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.