Skuffet Brøndby-kaptajn: En hård skæbne

Brøndby-anføreren Thomas Kahlenberg mener, at han og holdkammeraterne viste god moral mod Esbjerg

Thomsa Kahlenberg kæmpede hårdt for at være med til at skaffe point til Brøndby i kampen mod Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)
Thomsa Kahlenberg kæmpede hårdt for at være med til at skaffe point til Brøndby i kampen mod Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)

ESBJERG (Ekstra Bladet):

Thomas Kahlenberg var skuffet, men så dog lyspunkter på Blue Water Arena, der kan bruges til at komme videre med for den ambitiøse klub. Og for ham handler den næste tid udelukkende om at holde fokus på udvikling af holdets egne kvaliteter – frem for at kigge på dem, der er rykket langt foran i tabellen.

- Vi skal trods alt møde alle hold et par gange endnu, og hvis vi ellers får vores spil udviklet til det, der er vores mål, kan der stadig ske rigtig meget, fastslog han.efter den uafgjorte kamp mod Esbjerg.

TV: Manden bag dagens drøn: Mit bedste i karrieren

- Jeg synes, at det er en hård skæbne, at de scorer to gange så hurtigt i 2. halvleg efter, at vi var kommet foran.

- For indtil da var det jo os, der havde styringen på kampen. Vi burde være kommet foran allerede i 1. halvleg – og det kunne altså være blevet 2-0 lige efter pausen. Så var det blevet en hel anden kamp, konstaterede han.

- Så vi har grund til at være skuffet over, at vi ikke vinder. Til gengæld synes jeg, at vi som hold viser både god moral og fin mentalitet ved at komme tilbage efter deres 2-1-mål.

Esbjerg-helt: Agger kan tricks – men det kan jeg også

- For det var en knuser for os. Men undervejs fik vi vist nogle af de rigtige ting, og det skal vi bruge til at komme videre med, fastslog landsholdsspilleren.

Se alle mål fra 2-2-kampen i tv-klippene nedenfor: