HOBRO (Ekstra Bladet): For anden gang i sæsonen tabte Brøndby på udebane til oprykkerne fra Hobro.
Efter 0-2 i august, havde Brøndby ikke lært meget af den forestilling. De blev ydmyget og tabte 0-3 oven på en aften, hvor kollektivt sammenbrud på 45 minutter er dækkende for den slappe Brøndby-indsats.
4389 tilskuere var vidner til en forestilling, hvor hjemmeholdet både var spilstyrende og dominerende på grønsværen.
Derfor blev det et ganske fortjent nederlag på en dag, hvor Brøndby slet ikke lignede et formstærkt mandskab, der ikke havde tabt de seneste seks kampe.
Bundniveauet hos Thomas Franks tropper er simpelthen for lavt, når spillet ikke fungerer optimalt. Og så har Daniel Agger enorm betydning for defensiven.
Første mål efter 1164 målløse minutter
Da han blev skiftet ud i pausen med en øm lyske, stod det stadig 0-0.
Football Manager: Her er Superligaens bedste Derfor henter Brøndby William Kvists mentor
Men i begyndelsen af anden halvleg scorede hjemmeholdet to gange – i øvrigt efter to dødbolde, hvor der var fuldstændig kaos i Brøndby-forsvaret.
Martn Albrechtsen afløste landsholdskaptajnen. Men han virker rusten.
I begge tilfælde var Emil Berggreen målscorer. Efter 1164 målløse minutter i Superligaen, scorede han to mål i løbet af fire minutter.
Dermed fik Hobro den første sejr siden 1. september, hvor de besejrede FC Vestsjælland 3-1.
Football Manager: Her er Superligaens bedste
I syv foregående kampe havde oprykkerne bare hentet tre point, men mod Brøndby viste Hobro aggressivitet, god moral og frem for alt enorm viljestyrke. Der blev løbet de ekstra meter for hinanden overfor en modstander, der aldrig fandt sit niveau.
Hobro ramte stolpen
Hobro lignede ikke et mandskab i pointmæssig krise. Forud for opgøret havde holdet blot hentet tre point i de seneste syv kampe.
Hvis man ser bort fra en stor chance til Brøndbys finske topscorer Teemu Pukki, der sparkede i sidenettet, dominerede hjemmeholdet.
Quincy Antipas sparkede forbi den ene opstander og Anders Egholm ramte stolpen på et hovedstød efter hjørnespark.
Siden havde Martin Thomsen et langskud,som Lukas Hradecky måtte afværge til hjørnespark.
Brøndby var først med igen kort før pausen, da først Teemu Pukki headede i jorden og Johan Elmander sparkede over på returbolden.
Se Brøndbys kollaps her