Brøndbys teenage-stjerne: - Alt har rykket sig

Nikolai Laursen beskriver skiftet tilbage til Brøndby som nødvendigt for at få karrieren på rette spor igen. Klubben fremstår i dag langt mere professionel, end den var, da han sidst spillede der

Nikolai Laursen har scoret begge sine Brøndby-mål foran Sydsiden. Han oplever i dag en mere professionel klub, end den han skiftede fra som 17-årig.
Nikolai Laursen har scoret begge sine Brøndby-mål foran Sydsiden. Han oplever i dag en mere professionel klub, end den han skiftede fra som 17-årig.

Topkampen mod FC Midtjylland viste på glimrende vis, hvilken type spiller Nikolai Laursen er.

For første gang nogensinde startede han inde for Brøndby i Superligaen, og det viste sig at være et klogt træk.

Først lagde han på flot vis op til Hany Mukhtars åbningsscoring via en dribletur og en præcis flad aflevering tæt ind mod mål. Men det var efter 59 minutter, at danskeren for alvor viste, hvad talentet indeholder.

I fuld fart mod modstandermålet rystede han først Erik Sviatchenko af sig, derefter sendte han Kian Hansen på røven, inden han sikkert udplacerede Jesper Hansen i målet.

Kampen var hans hidtil bedste kamp i Superligaen, og han erkender, at ambitionerne er til mere end Brøndby og dansk fodbold, selv om han i øjeblikket blot har spillet 160 minutters Superligafodbold i karrieren.

- Mit mål er ikke at blive i Superligaen i resten af min karriere. Men det er et nødvendigt skridt for at nå videre i min udvikling. Det er dejligt at komme hjem, og jeg kender klubben, men det ville ikke have gjort mig noget, hvis jeg var et andet sted. Jeg gik efter min mavefornemmelse og valgte Brøndby, fordi det føltes bedst.

- Jeg vil gerne lægge endnu mere på mit spil og blive en mere komplet spiller. Det gjorde også en del, at de var så interesserede i mig, som de var. Det fik mig virkelig med på den, og det gav mig lyst til at skifte.

Nikolai Laursen r hjemme i Brøndby igen, men håber at komme til udlandet igen på et tidspunkt. Foto: Henning Hjorth
Nikolai Laursen r hjemme i Brøndby igen, men håber at komme til udlandet igen på et tidspunkt. Foto: Henning Hjorth

Han går altså i fodsporene på spillere som Nicolai Jørgensen, Christian Nørgaard og Mathias ’Zanka’ Jørgensen, der efter mislykkede udlandsophold vendte snuden forbi Superligaen for at få karrieren på ret køl igen.

Stilskift og tilpasning
At Nikolai Laursen 2. september fik sin første startplads i Superligaen på Brøndby-holdet siden skiftet sidst i juli vidner om, at han har haft brug for tid til at vænne sig til Alexander Zornigers måde at spille fodbold på.

Da han brød igennem på Thomas Franks Brøndby-hold, spillede han på et hold med mange pasninger spillerne imellem. Herefter skiftede han til den hollandske skole, der er notorisk kendt for teknisk og boldbesiddende fodbold.

Nu befinder han sig på et hold, der gerne giver bolden til modstanderen for at vinde den tilbage og straffe dem i ubalance. Arbejdet uden bold er altafgørende.

Han indrømmer også, at han har meget at lære.

- Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg er fuldstændig indforstået med spillestilen. Det tager tid. Det er en helt anden måde, vi spiller på her, end vi gjorde i PSV. Men det gør mig kun bedre, når jeg oplever en anden tilgang til tingene.

- Jeg har aldrig prøvet, at alle spillere på holdet skal presse på samme tid. Det giver en energi, der smitter af på spillerne, fortæller Laursen, der også peger på, at tyskerens hårde træningspas er radikalt anderledes, end hvad han har været vant til i PSV. Derfor har hans krop også skulle vænne sig til den øgede intensitet.

Nikolai Laursen er tiltalt af de store ambitioner på Vestegnen. Foto: Henning Hjorth
Nikolai Laursen er tiltalt af de store ambitioner på Vestegnen. Foto: Henning Hjorth

Det er ikke kun træningspassene og spillestilen, som har ændret sig, siden Laursen senest var i Brøndby. Det er hele atmosfæren omkring klubben, der har rykket sig en tak opad.

- Brøndby føles ikke, som om man er i Danmark. Det er, som om man er i udlandet, på den måde man gør tingene på herude. Det er blevet meget mere professionelt, og det gælder spillerne i truppen, men også staben omkring holdet. Måden, vi træner og kommunikerer på, er anderledes. Det er et niveau over Danmark.

- Det tiltalte mig. Og selv om der var andre klubber, der var interesserede, mente jeg, at jeg kunne lære mest her. Jeg spiller for at vinde mesterskabet, og ambitionerne er til det her, siger Laursen, der er hentet som angriber i Vestegnsklubben.

Om Brøndbys hjemvendte søn bliver et år eller længere i Brøndby er endnu uvist. Brøndby kan udløse købsoptionen på ham, men det kræver, at han præsterer. Selv er han indstillet på at blive længere tid i Danmark, hvis Brøndby køber ham:

- Det vil jeg aldrig sige nej til.

Interaktivt element

Se også: Dansk kæmpetalent i Brøndby: - Jeg fortryder intet

Se også: Engang verdens bedste: Får landsholdscomeback som 51-årig

Daniel Agger er havnet i en strid med den nuværende ejer af hans tidligere hus på Hvidovre Strandvej 59. Den nye ejer har konstateret forurening på grunden og kræver i omegnen af tre mio. kr. i erstatning. Agger er uden skyld i forureningen, der er sket før 1945. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Daniel Agger i bizar millionstrid

Bubacarr Sanneh-handlen blev indgået sidste tirsdag. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Superligaen indefra: Holdt rekordtransfer hemmelig i tre døgn

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen