Både Brøndby og FCK straffes efter 'rotte-kampen'

Begge klubber har fået bøder efter det seneste opgør mellem de to klubber, hvor tre døde rotter blev smidt på banen

Foto: TV3 Sport
Foto: TV3 Sport

Fodboldens Disciplinærinstans har torsdag idømt fodboldklubben Brøndby IF en bøde på 150.000 kroner for rottekast og brug af pyroteknik i det seneste lokalopgør mod FC København.

FCK har samtidig fået en bøde på 75.000 kroner for brug af pyroteknik i samme kamp.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union på sin hjemmeside.

Under kampen, som FCK vandt 1-0, blev der kastet tre døde rotter ind efter FCK-spillerne fra tribunen med Brøndbys fans.

Rotterne blev kastet på banen i forbindelse med et FCK-hjørnespark nede i den ende, hvor Brøndbys fans står.

Episoden fik meget omtale bagefter, og Brøndby har nu fået en bøde for tilskuernes opførsel.

- De døde rotter brugt som kasteskyts "anser instansen som en skærpende omstændighed", hvilket i alvorlig grad bringer fodboldspillet i miskredit, står der på DBU's hjemmeside.

Begge holds fans benyttede også pyroteknik under kampen, hvilket også har resulteret i bøder.

Samtidig har disciplinærinstansen også afvist Brøndbys appel omkring Lebogang Phiris røde kort i pokalsemifinalen mod FC Midtjylland.

Phiri fik et rødt kort for en tackling på midtjydernes Janus Drachmann dybt inde i tillægstiden af kampen, som Brøndby vandt 2-1.

Kampens dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen har set episoden igennem igen, og han fastholder sin vurdering af tacklingen, som giver Brøndby-midtbanemanden karantæne i pokalfinalen mod FCK.

Se også: Superliga-spiller er farveblind: Klub må skifte velkendt dragt

Se også: Efter super-agents dyre dobbeltspil: Her er klubbernes krav

Se også: Casper Ankergren bliver i Brighton

Rafael van der Vaart med sin nuværende kone, håndboldspilleren Estavana Polman. Foto: Jon De Bont/All Over Press Kendte Drømmekasser: Van der Vaarts tre vigtigste scoringer

180 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere