Bitter over Brøndby-koks

Niels Frederiksen følte, at Brøndby led en hård skæbne med nul point i Herning og ærgrer sig over keeper-fejlen fra Marvin Schwäbe

Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

HERNING (Ekstra Bladet): Marvin Schäbes kæmpeblunder blev kostbar for Brøndby, der smed førstepladsen med sæsonens andet nederlag til FC Midtjylland, der vandt topbraget 1-0 søndag aften.

- Jeg skal se målet igen, men som jeg ser den udefra, så synes jeg, at han skal holde den, sagde Brøndby-træner Niels Frederiksen.

Kevin Mensahs ukoncentrerede pasning foran eget felt gav Evander muligheden for at trykke af.

Hans skud ramte jorden foran den tyske keeper, og bolden sprang fra ham lige hen til den fremstormende indskifter Gustav Isaksen, der tæt under mål kunne hugge afgørelsen ind midt i anden halvleg.

I en tæt, taktisk affære var det oplagt, at det første mål kunne blive afgørende i kamp, hvor Brøndby ellers havde set gode ud i starten af anden halvleg.

- Jeg synes, vi skaber de chancer, der skal til for at score herovre. Vi holder FC Midtjylland nede på det antal chancer, man kan forvente i en udekamp. Jeg synes godt, at vi kunne have fået noget mere med, mente Brøndby-træner Niels Frederiksen.

Uhre havde glemt skarpheden mod FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Uhre havde glemt skarpheden mod FC Midtjylland. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Han havde en pointe. Brøndby skabte flest og største chancer i kampen. Knapt havde dommer Jakob Kehlet sat spillet i gang efter pausen, før Simon Hedlund var en tåspids for kort til at bringe Brøndby i spidsen.

Brandvarme Mikael Uhre kiksede også to rigtig gode muligheder.

- Jeg har vel et par chancer selv i dag, som jeg skal score på, så det er jo ikke fordi jeg ikke også begår fejl i aften, sagde Mikael Uhre, da han blev bedt om at forholde sig til Marvin Schwäbes brøler ved afgørelsen.

Keeperbrøler kostede Brøndby dyrt

Bombernes fortælling: 'Duncan' kostede Brøndby-eventyr

Tør øjnene: Nedsmeltning for åben skærm

Angriber FCK: 'Manipulerer med dommerne'

Mere fra Ekstra Bladet+

'Tøsedrengen'

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind