Blev fyret: Men Stuttgart var vilde med speciel Brøndby-træner

Alexander Zorniger er blevet fyret i sine to seneste job, men det betyder ikke, at 'den interessante træner' ikke vil få succes i Brøndby. Det vurderer en tysk fodboldjournalist, der følger Bundesligaen tæt

Ansat som cheftræner i Red Bull Leipzig juli 2012. Fyret i februar 2015.

Ansat som cheftræner i Stuttgart i sommeren 2015. Fyret i november samme år.

Nej, det er nu ikke fordi, Alexander Zornigers cv er prangende. Men det har ikke afskrækket Superliga-klubben Brøndby, der har ansat den 48-årige tysker som ny cheftræner i klubben fra næste sæson.

Det er da også langt fra sikkert, at Zorniger bliver en skuffelse i Superligaen på grund af de svingende resultater i sine tidligere jobs. Det vurderer den tyske sportsjournalist Alexander Bonegel på Sky Sport News, der har høje tanker om Brøndbys nye boss.

- Han er meget interessant og anderledes i forhold til de andre trænere i Bundesligaen. Han siger tingene, som de er, og han er nede på jorden. Han er ikke en robot, der læser op efter en manual. Derfor var folk i Stuttgart også vilde med ham og hans stil, siger Bonegel til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Jeg kan også godt lige hans tilgang til fodbold, og jeg er meget optimistisk i forhold til hans muligheder i Brøndby. Han er en god træner, der har stor faglighed. Jeg tror, han kan blive en succes i Danmark, hvis han lærer af sin erfaring.

Zorniger i aktion for Stuttgart. (Foto: Alloverpress)
Zorniger i aktion for Stuttgart. (Foto: Alloverpress)
 

Sportsjournalisten, der følger Stuttgart tæt, lægger dog tryk på den sidste del i sin sætning.

For Zorniger er en mand, der ikke viger fra sin plan. Der er kun en vej, og det er hans. Derfor var der heller ikke plads til en plan B i hans tid som træner i Red Bull Leipzig og Stuttgart. Og det endte i begge tilfælde med at koste ham jobbet.

- Jeg håber, han har lært af sin erfaring - især fra Stuttgart. Klubben var vild med ham i starten, og de spillede fantastisk, selvom de tabte de første kampe. Men resultaterne udeblev, og så begyndte han at kritisere navngivne spillere i pressen. Til sidst var en fyring uundgåelig, selvom holdet var bag ham.

- Efterfølgende indrømmede han nogle af sine fejl både på og uden for banen. Det er nok meget godt, men jeg tror ikke, han er i tvivl om sin primære spillestil. Det er fuld fart fremad, siger Sky Sport News-journalisten.

- Er du overrasket over, at han er endt i Brøndby?

- Ja, i den grad. For det første havde jeg ikke regnet med, at han havde fundet et job så hurtigt. Og for det andet havde jeg ikke set det komme, at han ville prøve sig af i udlandet. Du skal tænke på, at han var helt ny i faget i tysk topfodbold, så de fleste regnede med, at han ville finde sig et job i den næstbedste række. Men jeg er spændt på at se, hvordan det kommer til at gå. Han vil hellere vinde 4-3 end 1-0, så det skal nok blive underholdende. Jeg kommer i hvert fald til at følge mere med i den danske liga nu, siger Alexander Bonegel med et smil.

Brøndby - 17. maj. 2016 - kl. 14:31 Dansk angriber om Brøndby-træner: Jeg elskede ham

Alexander Zorniger passer perfekt ind i Brøndby, mener Troels Bech. (Foto: All Over Press) Brøndby - 17. maj. 2016 - kl. 11:26 Brøndby uddyber: Derfor blev det en tysker

Zorniger skal løfte Brøndbys spil de kommende sæsoner. (Foto: Alloverpress) Brøndby - 17. maj. 2016 - kl. 12:54 Brøndbys nye 'fuser-træner' skaber overskrifter i tyske medier

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere