Bøller amok efter Brøndby-FCK: Politibetjent stadig sygemeldt

Politibetjenten, der blev indlagt på hospitalet efter Brøndby-FCK, er fortsat sygemeldt

Den voldsomme ballade efter Brøndbys kamp mod FC København på Brøndby Stadion har fortsat konsekvenser for en politibetjent.

Den betjent, der blev indlagt på Herlev Hospital efter kampen, er således stadig sygemeldt fem dage efter kampen, oplyser kommunikationsansvarlig hos Københavns Vestegns Politi, Claus Buhr, til Ekstra Bladet.

Politibetjenten blev ramt af sten på ben og underkroppen, og derfor vurderede man på skadestuen, at han skulle indlægges til observation på Herlev Hospital.

Derfra blev betjenten udskrevet senere søndag aften, men han er altså fortsat så medtaget, at han er sygemeldt fra sit arbejde som politibetjent.

Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere om betjentens tilstand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Maskerede bøller kastede sten og tåregas efter politiet efter Brøndby-FCK søndag. Foto: Kenneth Meyer
Maskerede bøller kastede sten og tåregas efter politiet efter Brøndby-FCK søndag. Foto: Kenneth Meyer
 

70 betjente udsat for vold
I forbindelse med urolighederne efter kampen mellem Brøndby og FC København anmeldte 70 politibetjente, at de blev udsat for vold i form af blandt andet stenkast - ligesom nogle personer også brugte tåregas mod politiet.

Det fik efterfølgende politidirektør, Kim Christiansen, til at kalde angrebet på politifolkene for 'helt og aldeles uacceptabelt'.

Balladen opstod, da en fangruppering forsøgte at angribe en anden gruppe fans efter kampen. Det forhindrede politibetjente imidlertid, da de lagde sig imellem.

Kampene kulminerede foran Hovsa Bodega en kilometer fra Brøndby Stadion, hvor politiet arbejdede helt frem til fire timer efter sidste fløjt.

Siden da har både Brøndbys borgmester og Politiforbundets formand blandet sig i debatten. Det kan du læse mere om her:

Politiforbund tordner mod Brøndby-borgmester efter voldsorgie

Brøndby-borgmester efter vold: - Det var nærmest bomber

FCK-fanklub viser maske-mænd frem: - Det er selvfølgelig problematisk

Ansøgere fra ind- og udland: Sådan scorede Sand jobbet i Brøndby

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.