Brøndby-anfører kan frit forhandle: Jeg taler ikke med andre

Johan Larsson har aftalt med Brøndby, parterne mødes efter transfervinduet er lukket for at se, om de kan lave en ny aftale

Johan Larsson slukker tørsten, da Viktor Fischer netop har scoret til 3-1 og sikret FCK sejren. Foto: Lars Poulsen.
Johan Larsson slukker tørsten, da Viktor Fischer netop har scoret til 3-1 og sikret FCK sejren. Foto: Lars Poulsen.

Anfører Johan Larsson havde chancen for at bringe Brøndby i front i Parken, men hovedstødet ramte foden af stolpen.

Siden kollapsede Brøndby og tabte for første gang i seks kampe mod rivalerne fra FC København.

Svenskeren har udover tjansen som kaptajn i Brøndby også fremtiden at tænke på. Aftalen i Brøndby udløber til nytår og han kan forhandle frit med andre lige nu.

- Jeg taler ikke med andre klubber. Jeg har været i Brøndby i tre et halvt år. Jeg er kulturbærer og synes det vil være helt forkert, hvis jeg som anfører går og snakker med andre klubber. Jeg fokuserer på Brøndby, siger Johan Larsson, der ikke er afvisende over for at fortsætte på Vestegnen.

- Min agent (Søren Lerby) har talt med Troels Bech. Vi har aftalt at tale sammen igen, når transfervinduet er lukket, forklarer han.

Brøndby har længe ønsket at beholde Johan Larsson. Klubben har sendt klare signaler i retning af svenskerne, men hidtil har Johan Larsson ikke været parat til at underskrive en ny, lang aftale med klubben.

Brøndby har sikret sig til fremtiden med købet af Jens Martin Gammelby, der blev hentet i Silkeborg, men han har hidtil kun spillet ét minut, da han debuterede mod Hobro for et par uger siden.

Se også: Zorniger erkender: - Vi er slet ikke på vores niveau

  Se også: Flere stjerner floppede i Parken: Han blev kongen af København

12 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere