Brøndby-anfører savner anerkendelse

Brøndby-anfører Andreas Maxsø savner større anerkendelse af holdets evne til at stå godt og udnytte sine kontrachancer

Andreas Maxsø scorede på straffespark til 2-0 kort før tid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Andreas Maxsø scorede på straffespark til 2-0 kort før tid. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

For anden gang i sæsonen fik Brøndby skovlen under FC København i et derby, og igen blev det til 2-1 efter en hektisk slutfase ligesom i anden runde i Parken.

Anfører Andreas Maxsø scorede til 2-0 på et straffespark kort før tid og var ekstra glad ovenpå en uge med blot et point for to kampe.

- Det betyder alt at slå FCK. Det er de vigtigste kamp i sæsonen, så det var dejligt at kunne give fansene tre point, siger Andreas Maxsø.

- Og så betyder det meget i topstillingen at få tre point og få gang i den igen efter en fin kamp i Herning, hvor vi ikke fik point, og en mindre god kamp mod Randers. I dag var det ren krig.

Medierne snakker om held
Som så mange gange før i sæsonen slog Brøndby til på en omstilling, da Lasse Vigen med 20 minutter tilbage scorede til 1-0.

Maxsø mener, at Brøndby bør tages mere seriøst for sine dyder.

- Medierne bliver ved med at snakke om held, men vi har et godt koncept, står godt på banen og udnytter vores chancer. Det er en stærk force, mener Maxsø.

Lav nu lortet om!

Han mener, at det var en rodet affære.

- Vi stod fint på banen i første halvleg, men ikke meget fungerede med bolden. I pausen snakkede vi om at fortsætte med at stå kompakt, for chancerne skulle nok komme. Og på første rigtige omstilling puttede vi den ind.

- Så blev det hektisk i de sidste 20 minutter, og vi havde marginalerne på vores side med VAR, siger anføreren, der selv tilkæmpede sig straffesparket, som han omsatte til mål.

En stor ting at score
Det første mål satte Vigen ind, efter at han snuppede bolden fra Karlo Bartolec på midten af banen og løb mod mål og scorede fra kanten af feltet.

- Jeg kunne mærke, at jeg ramte den godt, det er svært at sætte ord på. Det var en stor ting for mig at score og fantastisk at slå FCK igen. Det var en kamp med få muligheder, og den kunne gå begge veje, siger Vigen.

Forbudt at tale om guld i Brøndby

Den offensive kreatør Jesper Lindstrøm ærgrede sig blot over, at holdet ikke kunne fejre den anden derbysejr i træk sammen med fansene, der af coronahensyn må blive hjemme.

- Det er sæsonens største kamp, og nu har vi både vundet ude og nu hjemme. Vi manglede lidt marginer mod FC Midtjylland, men dem havde vi i dag.

- Det eneste, der manglede var fansene. Det er helt utroligt, at vi ikke bare kan få et par tusinde ind, som vi kan fejre det med. Det havde været prikken over i'et, for der findes intet bedre end at slå FCK, siger Jesper Lindstrøm.

Med sejren ligger Brøndby igen nummer et i Superligaen med 41 point foran FCM med 39. FCK dumper ned på fjerdepladsen med 34 point bag AGF, der med sejren over FCM kom på 36.

Helenius udbygger målstime i ny Silkeborg-sejr

Formstærke Lyngby: Vi bliver oppe

Fortvivlede Randers-folk afviser krisesnak

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?