Brøndby-angriber eftertragtet i flere lande

Brøndby-angriberen Kamil Wilczek tiltrak sig masser af interesse i januars transfervindue

Kamil Wilczek havde flere tilbud fra mange forskellige lande i januars transfervindue. Foto: Lars Poulsen
Kamil Wilczek havde flere tilbud fra mange forskellige lande i januars transfervindue. Foto: Lars Poulsen

Brøndby IFs polske angriber Kamil Wilczek havde et stort efterår, hvor han scorede 14 mål i alle turneringer - 10 i Superligaen - og dermed ligger han til i den sjove ende af topscorerlisten i Danmark. Wilczek har samtidig noteret sig for seks assists, så alt i alt har det været en stor sæson for den polske angriber.

Det er imidlertid også blevet noteret fra flere sider.

Kamil Wilczek har således været inde omkring det polske landshold, hvor det også er blevet til to indhop - det ene i VM-kvalifikationen. Derudover gik der i januar rygter om, at den polske storklub Legia Warszawa havde fået øjnene op for Brøndby-angriberen, der gerne bekræfter, at der var interesse i det for nyligt overståede transfervindue.

- Der var forespørgsler fra flere klubber fra forskellige lande, men det blev aldrig helt konkret. Under alle omstændigheder har jeg ikke travlt med at komme væk på nuværende tidspunkt. Jeg tager det stille og roligt. Kun et virkelig godt tilbud kunne have overtalt mig i januar, siger Kamil Wilczek til Sport.tvp.pl.

Han afviser, at Legia Warszawa var en af bejlerne.

- Jeg blev ikke kontaktet af Legia. Jeg hørte slet ikke fra nogle polske klubber, fastslår Brøndby-angriberen.

Kamil Wilczek har kontrakt med Brøndby IF frem til sommeren 2019.

TV: Kamil Wilczek var med, da Brøndby slog AC Horsens i sidste runde. Se alle målene her

Se også: Ragede uklar med Brøndby-boss: Han tog min beslutning personligt

Se også: Martin Retov lærer af Zorniger: Det er skide sjovt

Se også: Brøndby-indkøb er endelig klar: Håber at være med til slutspillet

16 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere