Brøndby-assistent: Jeg vil ikke afvise Horsens

Når Bo Henriksen en dag skal videre fra AC Horsens, kan Martin Retov måske overtage cheftrænertjansen i klubben

Martin Retov var vikarierende cheftræner i Brøndby IF, efter at Alexander Zorniger i foråret 2019 blev fyret, og han drømmer om at blive cheftræner igen - måske i AC Horsens.

Det fortæller Martin Retov til Horsens Folkeblad.

Som vikarierende træner stod Martin Retov i spidsen for Brøndby IF i 18 kampe, hvoraf det blev til ni sejre.

Forud for den indeværende sæson vendte han dog tilbage til sin gamle rolle som assistenttræner i klubben, da Brøndby hyrede Niels Frederiksen som ny cheftræner.

Men de få måneder som cheftræner har givet Retov blod på tanden, fortæller han til Horsens Folkeblad og tilføjer, at han ikke vil afvise at afløse Bo Henriksen i AC Horsens en dag.

- Jeg vil bestemt ikke afvise at komme til Horsens, når Bo Henriksen skal videre. Jeg havde fem fantastiske år i Horsens, og jeg oplevede, at der var masser af gode folk rundt om holdet.

- Jeg kommer gerne tilbage, hvis de vil have mig, siger Brøndby-assistenten.

Martin Retov sluttede sin aktive karriere som fodboldspiller i netop AC Horsens, hvor han spillede fra 2010 til 2015. Tidligere i karrieren optrådt han også for Køge BK, Brøndby IF og tyske Hansa Rostock.

Søndag skal Martin Retov et smut forbi Horsens med Brøndby IF, når de blå-gule gæster AC Horsens i Superliga-grundspillets sidste spillerunde.

Se også: Voldsomme tal: Alt for mange er stoppet

Se også: 500? For fedtet, Mette!

Se også: Medie: Forhandler med ny klub

Sport og Spil Ekspertens råd: Her er klubben, du skal satse på

Sport og Spil Tæt på enestående rekord: - Så tænk dig dog om!

15 kommentarer
Vis kommentarer