Brøndby kom sig forholdsvis hurtigt over, at de måtte sige farvel til spillere som Marvin Schwäbe, Anthony Jung og Lasse Vigen, fordi de stadig havde en målscorer i Mikael Uhre.

En redningsmand, der også i efteråret havde stor betydning for Brøndbys genrejsning efter den sløje start på sæsonen.

Men januarsalget af Mikael Uhre har sat sine dybe spor på Vestegnen.

For på trods af, at de tre første forårskampe blev vundet – mod FCN, SønderjyskE og Silkeborg - så var det ikke særligt overbevisende. Sejrene kom i hus, fordi marginalerne i høj grad var på Brøndbys side.

Hverken Marko Divkovic, Carl Björk, Andrija Pavlovic eller Simon Hedlund ligner angribere, der kontinuerligt er garanti for plus 12-15 mål pr. sæson.

Mathias Kvistgaarden er ikke med i den ligning, fordi han blot er 19 år og endnu ikke klar til en rolle som førsteangriber, men han kan udvikle sig til det på længere sigt.

Her er de tørre tal om Brøndby-angribernes manglende scoringer i sæsonen:

Og det efterlader endnu engang Niels Frederiksen i et genopbygningsprojekt, hvor det handler om enorm tålmodighed, fordi det tager lang tid at skabe relationer mellem de nyindkøbte ’projekter’.

Den tid har et ambitiøst mesterhold aldrig, men det er bare præmissen på Vestegnen med den nuværende strategi uden en ny, stor investor i baghånden.

En ny investor kan hurtigt ændre billedet og bringe Brøndby tættere på toppen.

For skal Brøndby tage kampen op, skal spillerbudgettet ikke skæres ned i fremtiden. Det skal øges markant fra det nuværende.

Når vi ser tilbage på Mikael Uhres tid på Vestegnen, tog det ham to år at nå de første ti scoringer i Brøndbytrøjen. Siden han 21. juli 2020 udlignede til 1-1 kort før tid mod FCK, så han ikke set sig tilbage.

Det er blot et lysende eksempel på, hvor lang tålmodigheden skal være på Vestegnen sammenlignet med dem Brøndby gerne vil konkurrere med – FCK og FCM.

Brøndby køber sjældent færdige spillere, men oftest talent og potentiale. Og så er Brøndby bange for fortidens spøgelser, hvor økonomien ofte endte i ruiner med fejlslagne investeringer og millionunderskud.

På den måde befinder Brøndby sig et helt andet sted end de to rivaler. For Brøndby hører til på en helt anden transferhylde.

Brøndby er milevidt fra, hvor man – som FCK - kan smide 33 mio. kr. efter et 19-årigt talent, Akinkumi Amoo eller som FCM hente en angriber – Marrony – for 22 millioner med udsigt til, at prisen kan ende på 50.

Det scenarie sker først, når Jan Bech Andersen har fået en medinvestor. Det arbejdes, der ihærdigt på, men vejen til at lukke en aftale er alligevel lang.

Men en medinvestor kan være med til at flytte Brøndbys spillerbudget fra nuværende 65-70 mio. kr. til et pænt stykke over 100 mio. kr. Det vil også betyde, at Brøndby kan hente talenterne tidligere og smide endnu flere millioner i Masterclass.

Det er nogle af de håndtag, der skal skrues på, hvis ikke Brøndby primært i fremtiden kun skal spille om tredjepladser.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Læs også: Tre eksperter: Her er Brøndbys problemer (+)