Brøndby-bét: Agger og Austin misser Superliga-kamp

Daniel Agger og Rodolph Austin er ikke med, når Brøndby og Sønderjyske søndag kæmper om tre point i toppen

(Foto: Jan Sommer)
(Foto: Jan Sommer)

Landsholdsanfører Daniel Agger er ikke blevet en skade kvit og kommer derfor ikke i aktion søndag, når Brøndby gæster Sønderjyske i Alka Superligaen.

Agger blev udskiftet i pausen af sidste uges forårspremiere mod Hobro med en forstrækning i maveregionen. Siden har Brøndby arbejdet på at få ham klar til kampen mellem ligaens nummer fire og fem i Haderslev, men det er altså ikke lykkedes.

Brøndby kommer til at undvære endnu en rutineret spiller mod Sønderjyske. Heller ikke jamaicaneren Rodolph Austin når at blive kampklar. Han udgik ligeledes af Hobro-kampen med en skade.

Se også: Brøndby-profil sendt på skadestuen

Hverken Agger eller Austin er med i den trup på 18 mand, som Brøndbys cheftræner, Thomas Frank, har udtaget til søndagens opgør.

Agger og Austin sad også over i Brøndbys pokalsejr over Skive onsdag aften. I midterforsvaret har Jesper Juelsgaard ageret substitut for Agger, mens Christian Nørgaard har fået chancen på midtbanen i stedet for Rodolph Austin.

På sidste dag af januars transfervindue besøgte Per Bjerregaard Ekstra Bladets studie, hvor han fortalte historien om Aggers skifte til Liverpool. Se med her

39 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere