Brøndby-bomber: - Det er bare støj og larm

Brøndbys hamrende hede topscorer har kun et år tilbage af kontrakten – men han nedtoner situationen og kalder det støj og larm

Mikael Uhre jubler med de mange Brøndby-fans efter sejren. Foto: Claus Bonnerup
Mikael Uhre jubler med de mange Brøndby-fans efter sejren. Foto: Claus Bonnerup

Uhre slog to gange! Han er hamrende hot – men med begge støvler solidt plantet på grønsværen, og når man nu er sønderjyde, så taler man selvfølgelig om, at det er flot at tager ’herop til Herning’ og vinde – selv om det set fra Vestegnen vel normalt ville hedde herover.

Som Niels Frederiksen sagde efter 2-1 sejren i Herning:

- De første 30 minutter så vi ham jo overhovedet ikke, og ti minutter senere havde han scoret to fantastiske mål. Og det gjorde den 27-årige liga-topscorer, da han plaffede sæsonens niende og tiende træffere ind i det 36. og 41. minut.

Først snurrede han rundt som en raket og hakkede fra spids kuglen mellem stængerne på Jonas Lössl og ind mellem de lidt større stolper til 1-1. Fem minutter senere spurtede han fra Henrik Dalsgaard og satte koldt højre inderside på Simon Hedlunds perfekte aflevering ind i feltet efter en Juninho-opspilsfejl.

- Det er stadig fedt at være topscorer, men det fedeste er, at holdet vinder, siger Mikael Uhre, der fik hilst på forældrene efter kampen, og sønnen fik en solid plasticpose med hjem.

- Jeg fik en god pakke, siger han smilende.

Brøndby-spillerne jubler efter scoringen til 2-1. Foto: Claus Bonnerup
Brøndby-spillerne jubler efter scoringen til 2-1. Foto: Claus Bonnerup
 

- Det var stærkt af os at vinde, efter vi kom bagud. Vi startede måske lidt for passivt, men det gav bonus, at vi turde gå op og presse dem lidt mere. Det lykkedes rigtig godt, og jeg føler, vi havde godt styr på dem efter det.

Angribere, der hamrer bolde i nettet i stimer, har det med at rage opmærksomhed til sig fra agenter, og Mikael Uhres kontrakt løber ud om et år. Men hvad der er gang i af sonderinger, holder han klogeligt for sig selv:

- Jeg har fokus på de næste fem kampe inden jul. Jeg kan godt forstå, I synes, det er interessant, men lige nu er jeg i Brøndby, og det koncentrerer jeg mig om. Jeg bruger virkelig ikke kræfter på alt det der, det lader jeg min agent om, siger Mikael Uhre med blikket indstillet på ’uendelig’ …

- Det er bare støj og larm, og hvad kan jeg bruge det til her den 21. november? Der er ingen grund til at bruge kræfter på det, og man ved jo, der kan ske mange ting i fodbold – det kan gå hurtigt, og det kan gå meget, meget langsomt. Jeg vil kun høre om det, hvis jeg pludselig skal sætte mig på en flyver, siger Mikael Uhre.

Men der er heller ikke gang i en eventuel forlængelse med Brøndby!

- Ikke lige nu i hvert fald. Jeg har drømme og ambitioner, det har jeg aldrig lagt skjul på. Det skal være den rigtige pakke. Jeg håber selvfølgelig på at komme ud på et tidspunkt, men hvornår det bliver? Det må vi se. Brøndby står mig rigtigt nær, og det vil klubben gøre for altid, uanset hvordan det går. Jeg bruger kræfter på at spille fodbold, og det går heldigvis meget godt lige nu.

Niels Frederiksen er naturligvis tilfreds med både holdet og Mikael Uhre efter fem ligasejre på stribe:

- Det er jo det, Uhre kan. Han er super skarp, når han får muligheden. Han scorer to fremragende mål, siger cheftræneren, der udmærket ved, at Uhret er ved at tikke ud.

- Selvfølgelig betyder han meget, han er vores ubestridte topscorer, og jeg vil da rigtigt gerne hold på ham. Nu må vi se, hvad der sker. Jeg behøver ikke fortælle Mikael Uhre, at vi er rigtigt glade for ham og gerne ser, han fortsætter. Det ved han udmærket godt.

Tilbage i topstriden: Brøndby nedlægger FC Midtjylland efter to Uhre-kasser.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter