Brøndby-bomber langer ud efter danske medier

Den polske angriber fik rødt kort i seneste Superliga-kamp, og nu fortæller han om det røde kort, og hvordan han mener, at de danske medier burde fokusere mere på, hvorfor han var i det røde felt

Superligaens topscorer så rødt, da han gav Kevin Conboys en skalle i kampen mod Randers. - Det er så torskedumt, lød fodboldekspert Lars Jacobsens dom efterfølgende.

Superliga-topscorer Kamil Wilczek må sidde over de næste to ligakampe, efter han senest trak et dumt rødt kort i opgøret mod Randers FC.

Her havde han først vist sig afgørende i at bringe Brøndby tilbage på sejrskurs, efter holdet var bagud med 0-2 på egen bane, og kampen endte med en sejr til BIF på 5-2 efter blandt andet to scoringer af polakken.

Men han måtte i bad lidt tidligere end de andre spillere, da han to minutter inde i dommerens tillægstid blev udvist.

Det gjorde Brøndbys anfører, fordi han førte sit hoved ind i Kevin Conboys - en skalle - efter Randers-backen havde begået et hårdt frispark bagfra på Wilczek.

Kamil Wilczek har nu åbnet op om det røde kort - det har han gjort til det polske medie Przeglad Sportowy.

- Jeg er blevet suspenderet i to kampe. Jeg ved ikke, om du se, hvad der skete inden (det røde kort)? Det var i det 92. minut i kampen, og bolden er en meter fra mig, da en modstander hopper direkte ned i akillessenen på mig. Jeg var heldig med, at det ben, han ramte mig med, var i luften, så der ikke var så stor modstand. Han hoppede. Jeg kom hurtigt op, selv om det kunne være endt i en seriøs skade.

- Jeg kogte, for det var en total meningsløs nedslagtning. Ikke den første i kampen. Med 20 minutter igen af opgøret begyndte de at jagte. Kampen blev brutal, og dommeren tog ikke konsekvenserne af det. Efter kampen endte det i en national diskussion om, at den kendte spiller (Wilczek, red.) havde gjort noget forkert. Det er nemt at skrive uden at kende konteksten, siger Kamil Wilczek.

Den 31-årige angriber forklarer, at han er irriteret over de danske mediers fokus og det, der er skrevet om ham.

- De skriver, hvordan jeg skal agere og opføre mig. Ingen har fokuseret på, hvorfor jeg var i det røde felt. Danske mediers fokus har været på mig, og det er okay - det forstår jeg godt. Jeg er en genkendelig spiller. Meget er blevet sagt om min beslutning, fordi det sælger bedre. Men i mine øjne skal medierne bevare balancen og analysere i et bredere perspektiv, lyder det fra Kamil Wilczek.

Polakken har da ret i, at han var offer for en grov tackling, men det giver jo af gode grunde ikke ret til at nikke en anden spiller en skalle.

I fodboldloven taksereres en skalle til et rødt kort - også selv om der er begået noget groft lige inden.

Kevin Conboy skulle formentlig også have været udvist for den farlige tackling bagfra, der bragte Wilczek i det røde felt. Tacklingen blev kun takseret til et gult kort.

Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
Foto: LISELOTTE SABROE/Ritzau Scanpix
 

AaB behøver ikke vente til det nye år med at møde HB Købe i pokalturneringen: Foto: Jens Dresling DBU Pokalen - 31. okt. 2019 - kl. 14:08 Aflyste på grund af ulykke: Nu har de fundet en dato
Se også: Røg i sprutfælden: Nu er han fyret
Se også: Stopper i Sverige - vil hjem til Danmark

106 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere