Brøndby-boss og far til otte: Min dag starter 03.00

Som familiefar til otte har Brøndbys sportschef Troels Bech en meget travl og hektisk hverdag

Troels Bech kan sjældent slå benene op, når han kommer hjem fra jobbet som sportschef. Han er familiefar til otte, så der er rigeligt at se til. (Foto: Jonas Olufson)
Troels Bech kan sjældent slå benene op, når han kommer hjem fra jobbet som sportschef. Han er familiefar til otte, så der er rigeligt at se til. (Foto: Jonas Olufson)

Det kan være svært at kombinere familielivet med et krævende job som sportschef i Brøndby.

Udfordringen er lidt større i tilfældet Troels Bech. For han skal have mange ting til at gå op i en højere enhed. Ikke nok med han har et par timers transport hver dag mellem Odense og Brøndby.

Han har også et hensyn at tage til konen, Nille, og familiens otte børn - fem er hans egne, mens hans kone bragte tre ind i forholdet for ti år siden.

- Jeg kan navnene på den alle sammen, siger Troels Bech nærmest triumferende og nævner: Tobias på 21, Asta på 19, Oscar på 16, Bertram på 13, Gustav på 12, Hampus på syv, Sylvester på seks og Theo på tre.

Se også: Brøndbys dilemma: Arbejder på to Agger-planer

Brøndbys sportsdirektør Troels Bech skal ramme plet på transfermarkedet for færre kroner. det er slut med spillere til seks, otte eller ti mio. kr. på Vestegnen. Økonomien skal i balance. (Foto: Jonas Olufson) Brøndby - 6. mar. 2016 - kl. 10:37 Brøndbys nye tider: Det er slut med storkøb

En god model for samarbejde
Troels Bech er ikke far til Oscar, Bertram og Gustav, men alligevel har han en tæt kontakt til dem, når de på skift bor hos dem og hos deres far.

Troels Bech erkender, det er en udfordring at få familieliv og arbejde til at gå op i en højere enhed, men han klager på ingen måder:

- Vi har fundet en fordeling, hvor vi er stolte over den måde, vi samarbejder på. Og ingen af os er hinandens begrænsninger. I den sammenhæng er min kone uvurderlig og en generator af energi, omsorg og kærlighed. Hun er kunstner og skaber sine egne projekter, som jeg faktisk inspireres af. Hun er på ingen måder offer for mit arbejde, siger Troels Bech, der har seks hjemmeboende børn i Odense-villaen.

Brøndbys David Boysen kunne ikke stille noget op mod sønderjyderne. Foto: Jens Dresling Allan Olsen - 7. mar. 2016 - kl. 06:35 Hvornår løber Brøndby-boss skrigende væk?

Se også: Fem kritiske punkter: Derfor er Frank under massivt pres

Troels Bech står tidligt op for at arbejde (Foto: Jonas Olufson)
Troels Bech står tidligt op for at arbejde (Foto: Jonas Olufson)
 

Mere nærværende
- Bliver man nogensinde god nok til at være forældre, spørger Troels Bech, der forsøger at give et svar på, hvordan han prioriterer sin tid.

- Heldigvis kan en del af mit job afvikles i mørke timer. Jeg er derfor i stand til at arbejde meget forskudt. Jeg har intet problem med at stå op kl. 03.00 om natten for at arbejde.

- Jeg øver mig i at blive bedre til at prioritere min tid, når jeg er hjemme. Jeg skal være bedre til at lægge maillinjen død, selv om der måske står mange ubesvarede mail. Jeg skal øve mig, så jeg er mere nærværende, erkender Troels Bech.

Han kan sagtens have 70-80 mails, som kræver svar, hvis han har haft en dag med megen mødeaktivitet.

- Jeg bliver aldrig færdig med at gøre mit job godt nok i Brøndby. Jeg kunne arbejde 24 timer, men det holder ingen til. Hvis jeg skal lykkes i det her job og tænke en ny tanke, kommer den ofte fra min kone. Hun er kunster og meget fri i sin tankegang, forklarer han.

Se også: Puster til rygtet: Terry til Brøndby kan blive faktum

Troels Bech foran græsset i Brøndby (Foto: Jonas Olufson)
Troels Bech foran græsset i Brøndby (Foto: Jonas Olufson)
 

Hvor meget Troels Bech arbejder om ugen, ved han ikke. Men han er bevidst om, at familien er vigtig for ham.

- Jeg prøver at holde en ugentlig fridag, og jeg vil gerne aflevere og hente børnene i løbet af ugen. Det, der driver mig mest, er jo at være mand og far. Det har min absolut største interesse. Det går i blodet på mig. Lidt ligesom mit job, siger Troels Bech.

Se også: Nu smiler de på Vestegnen: Franks store forløsning

Se de fedeste klip med Troels Bech her:

34 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere