Brøndby brændte straffe og smed bronzen i nedtur

Kamil Wilczek var den store synder, da Brøndby forspildte chancen for at komme op på siden af Esbjerg, der vandt til sidst og nu fører med seks point

Petre bankede sejren til Esbjerg efter uskarpt Wilczek-straffespark

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Bronze-håbet svinder langsomt ind for Brøndby. Målet om top-3 ser ud til at glippe for sidste sæsons sølvvindere.  

0-1-nederlaget mod Esbjerg var i hvert fald en alvorlig streg i regningen for Martin Retovs tropper. Indskiftede Adrian Petre scorede tæt under mål sejrsmålet på oplægget fra Mark Brink mod slutningen af opgøret.

Nu er Brøndby seks point fra sæsonmålet om top-3 med blot fire kampe tilbage. Det ligner en umulig mission for Retovs tropper.

I et jævnbyrdigt opgør fik 13.173 tilskuere på Brøndby Stadion set, at Brøndby gerne ville, men i perioder sled med at åbne den kompakte, vestjyske defensiv.

Ideerne savnede hos de gulblusede - specielt når de kom op i nærheden af Jeppe Højbjergs mål. Hany Mukhtar er ikke den kreatør, han var i sidste sæson.

Dermed har Brøndby i fire indbyrdes opgør i denne sæson ikke formået at besejre Esbjerg. Alle fire indbyrdes opgør er tabt.

Det var samtidig den tiende kamp med Martin Retov i spidsen for Brøndby i Superligaen, hvor klubben endnu ikke har præsteret to sejre i træk.

Glipper bronzemedaljerne kan det ikke komme som den store overraskelse. Overskriften for Brøndbys forår er manglende stabilitet.

Esbjerg var farlige på omstillinger, specielt i de situationer, hvor Brøndby blev fanget i ubalance.

Yuri Yakovenko var nærgående for vestjyderne. I et par situationer efter pausen var han tæt på at score. Først klarede Marvin Schwäbe hans afslutning, siden fik tyskeren hænderne på bolden, der røg ud til hjørnespark.

Brændte straffespark
Brøndby-anfører Kamil Wilczek var den store synder før pausen. Han brændte først tæt under mål, da han afsluttede svagt forbi den ene opstander.

Siden kiksede polakken endnu engang, da han overplacerede sin afslutning mod Esbjerg-målet. Afslutningen gik også forbi mål.

Helt skævt gik det, da han fik chancen fra straffesparkspletten. Rudolph Austin fældede Simon Hedlund i en situation, hvor straffesparket fra dommer Michael Johansen i første omgang virkede lidt tvivlsomt. Den langsomme gengivelse viste dog med al tydelighed, at Austin stemplede Simon Hedlund.

Kamil Wilczek havde scoret til venstre for målmanden på tre af de seneste spark. Polakken valgte at sparke i samme side, men afslutningen tog yderkanten af den ene opstander.

Før pausen var Yuri Yakovenko tættest på at score for gæsterne. Han snuppede bolden fra Paulus Arajuuri og havde samtidig set, at Marvin Schwäbe var langt ude af sit mål.

Esbjerg-angriberen var dog ikke heldig med sin afslutning, på trods af, at målet ellers var tomt. Afslutningen gik flere meter forbi målet.

Se også: Vanvittig guld-duel fortsætter
Se også: Sprudlende AGF sender Horsens i stor fare
Se også: SønderjyskE reddet fra nedrykning

1 af 13 Brøndbys Hany Mukhtar (i.m.) i aktion i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
2 af 13 Esbjergs Daniel Anyembe og Brøndbys Kamil Wilczek kæmper om bolden i i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
3 af 13 Brøndbys Kamil Wilczek ærgrer sig i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
4 af 13 Brøndbys Dominik Kaiser og Esbjergs Joni Kauko i aktion i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
5 af 13 Brøndbys Paulus Arajuuri stiger op til et hovedstød, mens Esbjergs Mark Brink følger aktionen fra landjorden i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
6 af 13 Esbjergs Joni Kauko, Adrian Petre og Daniel Anyembe jubler efter scoring i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
7 af 13 Esbjergs Adrian Petre har scoret i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
8 af 13 Esbjergs Adrian Petre har scoret i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019. . (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
9 af 13 Brøndby-træner Martin Retov råber ad sine spillere under superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
10 af 13 Brøndbys Jens Martin Gammelby på lufttur hen over Esbjergs Joni Kauko i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
11 af 13 Brøndbys Kamil Wilczek brænder et straffespark på Esbjergs Jeppe Højbjerg i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
12 af 13 Brøndbys Jens Martin Gammelby ærgrer sig over en afbrænder i superligakampen mellem Brøndby IF og Esbjerg fB på Brøndby Stadion, søndag den 28. april 2019.. (Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix)
13 af 13 Wilczek var uskarp fra pletten. Foto: Jens Dresling
492 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere