Brøndby brandvarme på 'den nye Messi'

I går rev Gai Assulin sin kontrakt over hos Real Mallorca – i dag til lægetjek i Danmark

Gai Assulin fik tilnavnet 'den nye Messi' i Spanien grundet at han i statur mindede om den argentinske troldmand (Foto: AP)
Gai Assulin fik tilnavnet 'den nye Messi' i Spanien grundet at han i statur mindede om den argentinske troldmand (Foto: AP)

Brøndby er detaljer fra at lande den israelske offensivspiller Gai Assulin, der landede her til morgen i Danmark.

Parterne skulle ifølge Ekstra Bladets kilder i Israel være i dialog om en tre-årig aftale, som ventes underskrevet i dag, såfremt israeleren består lægetjekket på Vestegnen.

Se også: Juelsgård i dialog med Brøndby

Gai Asselin er en uforløst 24-årig spiller, der er uddannet på La Masia i Barcelona – og tilmed grundet sin statur blev kaldt  ’den nye Messi’ af den mere faverige del af den spanske sportspresse, da han blev en fast del af Barcelona B.

Det tilnavn har vejet tungt over israelerens hoved, og han nåede aldrig at slå igennem i Barcelona, men fik en del spilletid i testkampene sommeren 2009, hvor han fangede Manchester Citys opmærksomhed. Og sommeren efter rykkede han transferfrit til den lyseblå side af Manchester.

Se også: Brøndby-træner indrømmer: Vi er to niveauer efter Malmö FF

Skader ødelagde opholdet i Manchester City og de seneste tre år har Gai Assulin flakket rundt blandt klubber i den næstbedste spanske række. Seneste ophold var hos Real Mallorca, hvor israelerens kontrakt i går blev ophævet.

- Jeg ved, hvem han er, og det er selvfølgelig en spiller som Albert Capellas kender fra Barcelonas akademi, siger Brøndbys sportsdirektør Troels Bech til Ekstra Bladet, men han ønsker ikke at tilføje yderligere om klubbens interesse i det tidligere Barca-talent.

87 kommentarer
Vis kommentarer