Brøndby bryder forbandelse trods drama til sidste sekund

Samuel Mraz blev dobbelt målscorer, da Brøndby omsider besejrede Esbjerg

Highlights: Wilczeks afløser, Mraz, sørger for at Brøndby bryder Esbjerg-forbandelsen

BRØNDBY (Ekstra Bladet): For første gang i mere end tre år og efter fem nederlag i træk vandt Brøndby omsider over skrækmodstanderen – Esbjerg.

2-1 sejren over de kriseramte vestjyder var resultatet af en fortjent sejr til hjemmeholdet i overværelse af 12.392 tilskuere. Samuel Mraz blev dobbelt målscorer før pausen.

Det har holdt hårdt for Brøndby, der virkelig har haft det svært overfor vestjyderne de senere år. Og mod slutningen overlod Brøndby faktisk meget af initiativet til gæsterne. Hjemmeholdet kom alt for langt tilbage på banen.

Det gav resultat med et kvarter igen, da Yuri Yakovenko scorede på hovedstød efter et hjørnespark. Og mod slutningen blev Rudolph Austin rykket frem i forreste linje i jagten på udligning. Anstrengelserne var dog forgæves for vestjyderne.

Simon Tibbling, der fik comeback efter tre måneders fravær, var dog tæt på at score i slutfasen.

Det var Brøndbys femte sejr i træk i Superligaen. Det startede mod FCK og fortsatte med sejre mod Lyngby, Randers, Silkeborg og Esbjerg.

De fem kampe har resulteret i en målscorer på 14-4. Sejren over Esbjerg efterlader Niels Frederiksens tropper i en position, hvor de har sat sig solidt på tredjepladsen i Superligaen.

Artiklen fortsætter under billedet..

Brøndby-spillerne fejrer sin anden scoring. Foto: Lars Poulsen
Brøndby-spillerne fejrer sin anden scoring. Foto: Lars Poulsen
 

Overså to straffespark
Dommer Mads Kristoffer Kristoffersen havde ikke sin bedste dag på ’kontoret’. Den rutinerede dommer overså, hvad der lignede to straffespark før pausen.

Først sparkede Esbjergs hardhitter Rudolph Austin direkte ind i hælen på Anthony Jung, men her var fløjten tavs.

Det var den også lidt senere, da Andras Maxsø halvliggende blokerede et indlæg fra Mathias Kristensen med armen. Esbjerg-spillerne protesterede med rette, men Mads Kristoffer Kristoffersen dømte hjørnespark.

Artiklen fortsætter under billederne..

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen
 

Scorede for første gang
Brøndby var spilstyrende før pausen, men det var først omkring den halve time, at der kom hul på bylden.

Samuel Mraz, der har fået chancen i karantæneramte Kamil Wilczeks fravær, scorede sit første mål for klubben.

Slovakken fik en returbold i feltet fra Rudolph Austin og sparkede resolut bolden bag en chanceløs Jeppe Højbjerg.

Mraz scorede igen kort efter. Simon Hedlund stod for forarbejdet, da han smart faldt slovakken i feltet. Mraz kom foran Daniel Anyembe, der var meget passiv, og headede bolden i mål via den ene opstander.

Brøndby var uden karantæneramte Kamil Wilczek og skadede Josip Radosevic.

Med Mraz' to scoringer har Niels Frederiksen et positivt problem før næste opgør mod AGF, hvor topscorer Wilczek vender tilbage.

Foto: Lars Poulsen
Foto: Lars Poulsen

Se også: Kaos til boksestævne: Fans gik amok

Se også: Tiltrængt oprejsning til Solskjær

Oliver i sengen efter operationen. Privatfoto Sport og Spil - Hvis ikke du bliver opereret, dør du

155 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere