Brøndby buldrer videre: Lyngby kørt over

Kamil Wilczek, Teemu Pukki og et selvmål af Kevin Tshiembe sørgede for tre sikre point til de blå-gule i forårspremieren i Lyngby

Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling

LYNGBY (Ekstra Bladet): Brøndby holder trit med FC Midtjylland i toppen af Superligaen.

Guldkandidaten fra Vestegnen vandt uden problemer 3-1 på udebane over Lyngby og mindskede afstanden til de midtjyske rivaler til et point.

Et selvmål af Kevin Tshiembe satte Brøndby i gang midt i 1. halvleg, og kort efter afgjorde Kamil Wilzcek reelt opgøret med et typisk Wilzcek-mål.

Efter pausen sørgede Pukki for yderligere jubel blandt de mange medrejsende Brøndby-fans, der havde trodset vintervejret denne søndag aften.

Jubel var der også i Lyngby, da klubben fredag eftermiddag fik afværget en truende konkurs og kunne fortsætte livet som Superliga-klub.

Men det finansielle mareridt under den tidligere ejer Hellerup Finans har haft store konsekvenser denne vinter.

Truppen er smal efter en spillerflugt i kølvandet på det økonomiske morads, og holdet kommer til at slås hårdt på banen for at overleve i Superligaen.

Brøndby-spillerne jubler over det tredje mål. Foto: ritzau/Jens Dresling
Brøndby-spillerne jubler over det tredje mål. Foto: ritzau/Jens Dresling

Mod Brøndby viste de tilbageværende kongeblå spillere samme fighterånd som de lokale investorer, men fight gør det ikke alene, og gæsterne fra Vestegnen kørte enkelt forårets første Superliga-sejr i land.

Lyngby sloges godt for sagen og var i begyndelsen af opgøret tæt på et par gange.

Unge Kevin Tshiembe steg til vejrs i 6. minut, men hans hovedstød endte over Frederik Rønnows mål. Samme Tshiembe fik en ny hovedstødschance efter et kvarters spil, men headede denne gang forbi.

Kevin Tshiembe var tæt på efter blot 6 minutter. ritzau/Jens Dresling
Kevin Tshiembe var tæt på efter blot 6 minutter. ritzau/Jens Dresling
 

Brøndby havde visse problemer med at få sat spillet, men fik en gylden mulighed for at komme i front efter knap tyve minuttets spil.

Simon Tibbling lagde en perfekt bold ind i hovedhøjde til Hany Mukhtar, men fra fem meters afstand headede den tyske kreatør over.

Lyngby manglede sin normale førstemålmand Mikkel Andersen, så træner Thomas Nørgaard gav Superliga-debut til 19-årige Oskar Snorre.

Midt i halvlegen blev han passeret første gang - og endda af en af sine egne.

Kevin Tshiembe viste større træfsikker i eget felt end i gæsternes, da han hårdt presset af Kamil Wilczek prikkede bolden ind bag sin egen målmand til en Brøndby-føring.

Det blev 2-0 bare fem minutter senere efter en god Brøndby-omstilling, hvor de blå-gule fangede Lyngby-holdet i ubalance.

Kamil Wilczek bragte gæsterne foran 2-0. Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
Kamil Wilczek bragte gæsterne foran 2-0. Foto: ritzau Scanpix/Jens Dresling
 

Hany Mukhtar sendte Teemu Pukki i dybden, og han servicerede angrebsmakker Kamil Wilczek.

Oskar Snorre fik benet på polakkens afslutning tæt under mål, men bolden fortsatte under Lyngby-keeperen og ind i nettet.

Wilczek var tæt på at øge Brøndbys føring kort efter, men Snorre kom godt ud af sit mål og fik blokeret.

I 2. halvleg kom Brøndby hurtigt foran 3-0, da Teemu Pukki snød Lyngbys offsidefælde.

Lyngby-spillerne var hele tiden omgivet af et hav af Brøndby-spillere. Foto: ritzau/Jens Dresling
Lyngby-spillerne var hele tiden omgivet af et hav af Brøndby-spillere. Foto: ritzau/Jens Dresling
 

Tshiembe kom ikke hurtigt nok med frem, og det gav den finske angriber en friløber. Han rundede nemt Snorre og satte 3-0-scoringen ind i det tomme Lyngby-mål.

Indskiftede Kevin Mensah skulle have gjort det til 4-0 efter tryllerier af Teemu Pukki i Lyngby-feltet, men hans kiksede sin afslutning og sparkede både over og forbi.

Lyngby fik kort før tid reduceret, da bolden noget tilfældigt ramte Paulus Arajuuri efter et hjørnespark og fortsatte ind bag Rønnow.

Spænding blev der dog aldrig. Dertil var kvalitetsforskellen på de to hold for stor.

Der var fin opbakning på lægterne fra de fremmødte Lyngby-tilhængere, der var dukket op for at støtte deres kriseramte mandskab. Foto: ritzau/Jens Dresling
Der var fin opbakning på lægterne fra de fremmødte Lyngby-tilhængere, der var dukket op for at støtte deres kriseramte mandskab. Foto: ritzau/Jens Dresling
 

Se også: Trods 1-6-afklapsning: Vi har niveauet

Se også: Helsingør-kollaps: OB-bombere holdt fest

Vinterens mest spændende indkøb, Viktor Fischer, ved siden af FCK-manager Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-klar: Her er transfervinduets vindere og tabere

151 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere