Brøndby-chef fik svar: - Jeg er stadig bekymret

Martin Retov fik en trodsreaktion fra sine spillere, men skaderne i forsvaret bekymrer Brøndby-chefen

Joel Kabongo (billedet) måtte bæres ud, ligesom Kevin Mensah måtte udskiftes med en skade. Det bekymrer i Brøndby. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019
Joel Kabongo (billedet) måtte bæres ud, ligesom Kevin Mensah måtte udskiftes med en skade. Det bekymrer i Brøndby. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019

HERNING (Ekstra Bladet): Martin Retov fik mandag aften den reaktion, han ønskede fra sine spillere efter præstationen i Esbjerg, der var langt under acceptabel standard.

Tre point på en svær udebane, en fighterindsats og en livline i bronzekampen var selvfølgelig på plussiden, men alligevel var det en bekymret Brøndby-chef, der mødte pressen efter sejren i Herning.

- Jeg er rigtig tilfreds med spillernes svar på den kritik, jeg langede ud sidste uge. Alle steppede op, og det giver os et kæmpe boost at slå FCM i Herning – særligt med tanke på, at vi møder dem i pokalfinalen også.

Brøndby kunne mandag fejre en vigtig sejr mod FCM. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019
Brøndby kunne mandag fejre en vigtig sejr mod FCM. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019
 

- Der er lang tid til pokalfinalen, så spillernes reaktion var det vigtigste for mig, og sejren betyder, vi stadig har et ben i bronzekampen, sagde Martin Retov og fortsatte.

- Det bekymrer mig alligevel meget, at Joel Kabongo måtte gå ud med noget, der mindede om en knæskade. Det så ikke godt ud, og jeg føler virkelig med ham. Desuden måtte vi skifte Kevin Mensah, som har set stærk ud for os på backen.

- Med tanke på de reserver, som du har, her tænker jeg særligt Anthony Jung på backen, er du så tryg ved bredden i forsvaret?

- Tony kom ind og leverede en fin præstation. Han er en fuldgod erstatning, hvis Mensah må holde pause. I center får vi Arajuuri tilbage, og så viste Röcker, at han virkelig er klubbens mand. Han er væk til sommer, men alligevel gik han ind og krigede og spillede en fantastisk kamp for os.

- Jeg er tryg ved vores reserver, men jeg er stadig bekymret for skaderne, for de begrænser vores muligheder.

Retov er tryg ved reserverne, men bekymret over bredden. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019
Retov er tryg ved reserverne, men bekymret over bredden. Foto: Henning Bagger/Scanpix 2019
 

Én af de spillere, som virkelig tog et skridt frem i Brøndby-trøjen mandag aften, var Jens Martin Gammelby. Den ofte udskældte back var, sammen med Marvin Schwäbe, Brøndbys bedste, og Gammelby lover, der er meget mere i godteposen fra ham.

- Jeg er begyndt at finde rytmen. Jeg tror ikke, folk helt har forstået, hvor langt jeg blev sat tilbage af min skade i efteråret, men nu er jeg ved at være der, hvor jeg skal være igen.

- Defensivt var det min bedste kamp i Brøndby, men offensivt vil jeg gerne bidrage med mere, selv om jeg scorede et mål. Det var ikke et særlig kønt mål, men det var godt nok vigtigt både for klubben og mig.

- Nu fik vi vist, vi kan slå Midtjylland, hvilket giver et boost frem mod pokalfinalen, men vi har mange kampe endnu, og vi skal æde os helt ind i bronzekampen, før vi overhovedet tænker på pokalen.

Brøndby og FC Midtjylland spiller pokalfinale i Parken 17. maj.

Al Hadji Kamara har været i forrygende form for Vendsyssel. Spørgsmålet er, om nordjyderne kan lande en permanent aftale med den nye Superliga-bomber? Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superligaen Indefra: Kaos kan koste aftale med super-bomber

FC Roskildes farlige angriber Emil Nielsen er flyttet hjem til sine forældre, hvor han bor på et lille værelse. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Topscorer bor på syv kvadratmeter hjemme hos sine forældre

33 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere