Brøndby efterlyste Elvis på seks år - nu får han sit livs oplevelse

Handicappede Elvis Hyllegaard charmerede alle på Brøndby-dagen sidste år

Seks-årige Elvis Hyllegaard kommer til at følge Brøndby-spillerne ind på plænen før pokalfinalen. Privatfoto
Seks-årige Elvis Hyllegaard kommer til at følge Brøndby-spillerne ind på plænen før pokalfinalen. Privatfoto

Seks-årige Elvis Hyllegaard kan se frem til sit livs oplevelse, når han på torsdag ledsager Brøndby-spillerne på banen til i pokalfinalen i Parken.

Den unge Brøndby-fan er født med cerebral parese - også kendt som spastisk lammelse -  i benene, og er derfor nødsaget til at støtte sig til et gangstativ, når han skal rundt.

Det gangstativ får lige som Elvis en tur for livet, efter Brøndby i al hast fik opsporet ham i løbet af tirsdagen.

Elvis Hyllegaard charmerede alle på Brøndby Stadion sidste efterår, hvor han deltog med enorm iver i træningen på Brøndby-dagen, hvor Superliga-spillerne bruger eftermiddagen sammen med klubbens yngste fans.

Trods gangstativet tordnede den blonde knægt rundt for fuld smadder og gjorde sit yderste for at deltage på lige fod med alle andre børn.

Og lille Elvis havde brændt sig så hårdt fast i erindringen på Vestegnen, at klubben tirsdag gennem Brøndby Junior app'en iværksatte en eftersøgning af knægten med henblik på at gøre ham til maskot i pokalfinalen.

Lynhurtigt fandt hans far, Sebastian, ud af, hvad der var i gære, så der ventede en stor nyhed til Elvis, da han kom hjem fra skole.

- Det var tydeligt at se, at han blev meget glad, da vi fik forklaret ham hvad det drejede sig om. Han havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe. Det ville han virkelig gerne opleve, ler Sebastian Hyllegaard.

- Det er fantastisk at opleve den slags ting gennem sit barns øjne. De spillere er jo kæmpe-idoler for ham, fortæller Elvis' far, der selv er stor Brøndby-fan.

- Elvis er meget passioneret omkring fodbold, og så har han en far, der har indoktrineret ham til at holde med det rigtige hold. Han elsker at sidde og se fodbold, fortæller Sebastian Hyllegaard og tilføjer at trods handicappet, så spiller Elvis selv fodbold i skole og klub.

- Elvis spiller selv fodbold i Solrød FC, hvor hans holdkammerater er gode til at give ham den plads han har brug for i træningen, forklarer han.

Familien havde i første omgang fravalgt en tur til pokalfinalen, da farmand Sebastian netop nu er ved at komme sig efter en operation.

Det ændrede opkaldet fra Brøndby på.

Se også: Overraskende udmelding fra stor Brøndby-profil

Se også: Prøvede at stoppe derby: Dommeren sagde nej

Se også: Grotesk situation: Årets kamp får 4000 tomme pladser

21 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere