Brøndby-fans i protest: Ikke nu igen

Brøndby tager igen i år på træningslejr i Dubai. En beslutning, flere af klubbens fans ikke bryder sig om

Brøndby har de seneste to år henlagt træningslejren til Dubais milde klima. Her er Alexander Zornigers tropper i 2017. Foto: Tariq Mikkel Khan
Brøndby har de seneste to år henlagt træningslejren til Dubais milde klima. Her er Alexander Zornigers tropper i 2017. Foto: Tariq Mikkel Khan

19. januar tager Brøndby på træningslejr. Det er der intet unormalt i - det sker hvert år i januar. Sidste år og året inden var klubben i Dubai, og den destination har fået genvalg i år.

Beslutningen om turen til De Forenede Arabiske Emirater, hvor eksempelvis synet på kvinder og menneskerettigheder ikke just er på linje med den vestlige verdens, falder dog ikke i god jord hos flere fans.

Det kan man se på reaktionerne, efter at Brøndby præsenterede opstartsprogrammet på sin Twitter-konto.

Også Brøndby Supporters Trust, der arbejder for mere fan-indflydelse i Brøndby IF, tager afstand fra valget:

Den kritik ønsker man ikke at forholde sig til i Brøndby.

- Det har vi ingen kommentarer til, siger Brøndbys kommunikationschef, Christian Schultz, da han bliver præsenteret for emnet.

Sidste år var flere danske hold i Dubai. Ud over Brøndby var også FC København og FC Midtjylland af sted. Dengang var der også protester blandt klubbernes fans.

Det var der også i Malmø, og så valgte Malmö FF Dubai fra i 2017 og i 2018, ligesom Nicklas Bendtners Rosenborg gjorde det i 2018 efter pres fra fansene.

Faktisk var det slet ikke meningen, at Brøndby skulle til Dubai i år.

For oprindeligt var der planlagt en tur til Portugal - en opstarts-destination, klubben senest rejste til i 2016 under Thomas Franks ledelse.

Men arrangøren havde dobbetbooket destinationen, og så måtte Vestegns-klubben sadle om.

Klubben spiller to træningskampe i Dubai - mod Lokomotiv Tashkent fra Usbekistan og kinesiske Henan Jianye, inden truppen vender snuden hjem 29. januar.

Se også: Én Superliga-spiller på årets hold

Se også: Klubboss tordner mod dansk sportschef: - Ekstremt uprofessionel

Se også: Årets mest sete: Tøftings prut gik verden rundt

180 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere