Brøndby-fans med opsigtsvækkende hyldest

En talstærk gruppe Brøndby-fans troppede op lørdag til Brøndbys træning inden gyseren i Horsens søndag

Brøndby-fans viser holdet støtte til træning før vigtig udekamp mod Horsens (hvor de har karantæne). Video: Instagram/brondbyfoto

Hvor der sidste år var gult og blåt på hele den ene langside på Casa Arena i Horsens, da Brøndby som bekendt smed mesterskabet i den berømte 2-2-kamp, vil der søndag være anderledes tomt og tavst, når Brøndby igen lægger vejen forbi i en voldsomt afgørende fodboldkamp.

DBU's beslutning om at fratage dem muligheden for at få billetter betød dog, at mange loyale fans i stedet troppede op til lørdagens træning, der foregik inde på Brøndby Stadion.

Brian Jelshøj, der driver Instagram-profilen brondbyfoto, var også til stede og filmede tribunen, hvor adskillige hundrede fans sang og hyggede sig, mens spillerne trænede.

Nærmest som var der tale om en superligakamp.

- Jeg ved ikke, hvor mange mennesker, der var. Måske 800. Måske 1000, siger han til Ekstra Bladet.

- Jeg har oplevet mange ting som Brøndby-fan, men jeg kan stadig blive imponeret, siger han med henvisning til den stemning, der var undervejs i trænings-forløbet, der varede en times tid fra klokken 14.

Den gamle traver
- Der blev sunget en masse sange, og vi viste vores støtte. Det er lidt den gamle traver, at vi vil støtte op om klubben, når vi nu ikke kan være med på udebane.

Hvad er det for en følelse - at I ikke kan være med derovre søndag?

- Det betyder utrolig meget. Folk er godt nok trætte af det. Men sådan er det, når nogle få ødelægger det for flertallet, siger Brian Jelshøj med henvisning til de Brøndby-fans, der i skuffelse og afmagt invaderede banen sidste år efter 2-2-kampen.

Situationen er søndag den, at Brøndby selv kan afgøre sin skæbne i forhold til mesterskabsslutspillet. En sejr sender Martin Retovs tropper blandt de seks bedste, mens uafgjort sandsynligvis vil sikre det samme.

Selv et nederlag kan, hvis vindene blæser den rigtige vej i dansk fodbold, vise sig at være nok. For AC Horsens er der ingen tvivl: Kampen skal vindes - og selv det er muligvis ikke nok.

Læs meget mere om de forskellige holds chancer i denne betalings-artikel: Både AaB- og Brøndbymandskabet kæmper om at komme i top 6 i Superligaen. Foto: Anders Kjærbye/Ritzau Scanpix Sport og Spil Slutspilskikser koster kassen

Se også: Pokalbrag venter i Brøndby og Herning

Se også: Nægtet Brøndby-skifte: Nu forklarer far problemet

Se også: Brøndby på pinebænken efter dramatisk målfest

255 kommentarer
Vis kommentarer