Brøndby-fans med store planer: Indsamler 200.000 kroner

- Jeg er imponeret over, hvor meget vi kunne samle ind på bare et døgn, siger Sarah Agerklint, formanden for Brøndby Support

Brøndbys tifo gruppe har gennem årene lavet mange imponerende tifoer. Her en af dem fra et tidligere opgør mod FCK. Foto: Lars Poulsen.
Brøndbys tifo gruppe har gennem årene lavet mange imponerende tifoer. Her en af dem fra et tidligere opgør mod FCK. Foto: Lars Poulsen.

Brøndby kommer til at præsentere en storslået tifo i forbindelse med pokalfinalen 17. maj i Parken, hvor FC Midtjylland bliver modstanderen.

Det er resultatet af den indsamling, som blev startet tirsdag formiddag og afsluttet onsdag. Her var målet 100.000 kr. i løbet af et døgn. Men endte på det dobbelte – 200.000 kr.

200.000 kr. kom der i kassen fra Brøndbys fans, der har bidraget til projektet om en pokaltifo.

- Det er meget imponerende, at vi ender på 200.000 kr. Specielt med tanke på, at bidragsyderne er rigtig mange, og de har bidraget med alt fra 5-500 kr., forklarer Sarah Agerklint, formand for Brøndby Support.

Flere end 17.000 Brøndby-fans vil være at finde i Parken til pokalfinalen 17. maj. Foto: Claus Bech Ritzau Scanpix.
Flere end 17.000 Brøndby-fans vil være at finde i Parken til pokalfinalen 17. maj. Foto: Claus Bech Ritzau Scanpix.
 

Hun pointerer, at ingen har leveret store bidrag på eksempelvis 10.000 kr. Der er udelukkende tale om mindre bidragsydere.

Hele indsamlingsbeløbet skal gå til en stor tifo i forbindelse med pokalfinalen mod FC Midtjylland, hvor Brøndbys fans har sikret sig hele C-tribunen i Parken.

- Nu er det op til de kreative mennesker i vores tifo-gruppe af finde på, hvilken tifo der skal produceres. Men det ved jeg er i gode hænder, fordi vores tifo-gruppe altid producerer nogle af de bedste her i landet, siger Sarah Agerklint.

Brøndby har sat sig på 17.000 billetter til pokalfinalen. FC Midtjylland har indtil videre kun fået afsat i omegnen af 7000 billetter.

Se også: Kæmpe kaos: Ingen kunne få billetter til Parken

Se også: Medie: På blokken i Brøndby

Se også: Afviser kritik efter usædvanlig beslutning: - Af hensyn til fansene

 

209 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere