Brøndby-fans smidt ud af Parken

Flere Brøndby-fans er blevet smidt ud af Parken under kampen mod FC København, efter at de var trængt ind på afspærret område

FCK-fansene var ikke helt alene på C-tribunen. Der havde også sneget sig et par Brøndby-fans ind på et afspærret område. Foto: Lars Poulsen
FCK-fansene var ikke helt alene på C-tribunen. Der havde også sneget sig et par Brøndby-fans ind på et afspærret område. Foto: Lars Poulsen

Flere Brøndby-fans fik søndag afkortet deres oplevelse af det københavnske derby mellem FC København og Brøndby - de blev simpelthen smidt ud af Parken.

Det blev de, efter at FCK-fansene flere gange under det intense københavner-derby fjernede blikket fra grønsværen for at rette det mod en loge på C-tribunen, hvor FCK'erne holder til.

Her havde de bemeldte Brøndby-fans nemlig taget ophold i en afspærret loge - og de jublede på helt andre tidspunkter end de hvidklædte fans omkring sig. Eksempelvis da Brøndby udlignede til 1-1.

På Twitter føg rygterne hurtigt, at Brøndby-fansene faktisk var gæster hos Viaplay, der har boksen - og at det var en skandale, at de fik lov til at være der:

Den påstand synes ikke at være helt sand, kunne FC Københavns kommunikationschef, Jes Mortensen, kort efter melde ud. Men han påpegede også, at de alle var blevet smidt ud af Parken:

Dermed gik de glip af det afsluttende drama med mål, VAR-straffespark og rødt kort - men ifølge øjenvidner fik de sendt en kontant hilsen, da de blev eskorteret ud:

Ekstra Bladet har været i kontakt med Kim Mikkelsen - han er sportschef hos Nordic Entertainment Group, der ejer Viaplay - og han afviser, at de forviste Brøndby-fans var deres gæster. Og det gjorde han også senere i et svar på Twitter:

Sådan her så det ud, inden Derby blev fløjtet i gang.