Brøndby følger fansene

Brøndby-fansene bliver hjemme søndag mod Horsens, hvor kun sponsorer bliver lukket ind

CV fortæller om Brøndbys transferplaner: Vi vil hente spillere til startopstillingen. Video: Discovery Networks Danmark

Brøndby IF har valgt at følge opfordringen fra klubbens fans til søndagens hjemmekamp mod Horsens, hvor der ikke bliver lukket fans ind til opgøret.

I stedet vil Brøndby bruge de ekstra billetter til at lukke flere sponsorer ind til opgøret på Brøndby Stadion.

- Brøndby Support, Fanafdelingen og Alpha har opfordret os til, at vi til kampen på søndag tildeler alle billetter til partnerne, og at man ikke åbner et fanafsnit, da de på grund af regeringens restriktioner ikke kan se sig selv være en del af kampen.

Brøndby har fulgt opfordringen fra klubbens fans. Søndag lukkes der kun sponsorer ind. Fansene bliver hjemme. Foto: Jens Dresling.
Brøndby har fulgt opfordringen fra klubbens fans. Søndag lukkes der kun sponsorer ind. Fansene bliver hjemme. Foto: Jens Dresling.
 

- Vi har stor forståelse for deres beslutning. Vi har lyttet til deres ønske om at tildele de godt og vel 150 billetter til vores partnere. Derfor vil vi nu række ud til vores partnere og finde en løsning med de 225 billetter, der vil være til rådighed til kampen på søndag, udtaler direktør Ole Palmå til klubbens hjemmeside. 

- Vi har nogle uforholdsmæssige store omkostninger ved at afvikle kampe med de gældende restriktioner, men vi håber, at vi igen fra 4. oktober får mulighed for at åbne for flere tilskuere. Vi klubber og vores fans har igennem flere måneder bevist igen og igen, at vi kan håndhæve og håndtere de strikse protokoller med fans på stadion, understreger han.

Tomme tribuner søndag i Parken, da Brøndby vandt 2-1 over FCK. Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, vil have åbnet for flere tilskuere straks efter 4. oktober. Foto: Lars Poulsen. Superligaen Superligaen bløder: Nu kræver de svar

Brøndby-spillerne takkede fansene for støtte mod FC Nordsjælland, da holdet vendte 0-2 til 3-2. Næste hjemmekamp må der samlet kun lukkes 500 ind. Foto: Lars Poulsen. Brøndby Brøndby bliver hårdt ramt

15 kommentarer
Vis kommentarer