Annonce:
Annonce:

Brøndby forhandler med profil: Forhåbentlig falder det på plads

Brøndbys Lebogang Phiri har kontraktudløb til sommer, men han fastholder, at han vil blive i Brøndby, og parterne snakker da også sammen igen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Hele Brøndbys midtbane kan i realiteten være fortid, når næste sæson går i gang. Christian Nørgaard på den defensive midtbane har kontraktudløb, det samme har de to centrale midtbanespillere Lebogang Phiri og Andrew Hjulsager, og det offensive es Hany Mukhtar har en lejeaftale, der udløber.

Det kommer næppe til at gå så skidt, men indtil videre har ingen af de tre Brøndby-ejede spillere sat deres signatur på en ny aftale med klubben, og for Lebogang Phiris vedkommende har snakken om forlængelse varet i flere måneder. Først var det tæt på, så var det ikke, og så aftale parterne at droppe snakken for en stund.

Men over for tipsbladet.dk fortæller Lebogang Phiri, at der nu igen er dialog med Brøndby om en forlængelse, omend han har folk til at tage sig af snakken.

Hvad er status på din kontraktsituation?

Annonce:

- Det har taget noget tid, men som spillere er vi på holdet fokuserede på at spille. Det er målet. Vi arbejder ekstremt hårdt for at opnå noget i denne sæson, og vi har presset hårdt på fra starten af denne sæson, fordi vi har haft fokus på vores spillestil, og vi har haft fokus på holdet. Det er ikke en individuel sport, det er en holdbaseret sport, så alle os med kontraktudløb er ikke bekymrede, og vi forsøger ikke at gøre for meget for at vise noget. Vi spiller for holdet, og forhåbentlig får vi en god sæson. Så tager vi den derfra, siger Lebogang Phiri til tipsbladet.dk.

Taler du med Brøndby?

- I forhold til forhandlinger skal alle fodboldspillere selvfølgelig forhandle. Det kan tage kort tid - og det er fint, hvis det gør det - og det kan tage længere tid - og så handler det om ikke at lade sig frustrere af det som spillere. Ingen er frustrerede - alle på holdet er i samme båd. Træneren tror på os, og vi tror på trænerens ideer og mål, så alle har fokus på det.

Så du taler kontrakt med Brøndby?

- Ja. Det gik lidt i stå på et tidspunkt. Men som jeg siger, er jeg fokuseret på at spille. Forhandlinger følger jeg ikke tæt, for jeg vil fokusere på mit spil og ikke tænke på kontrakt og alt det. Men forhåbentlig falder det på plads.

57188326.jpg 

Zorniger har sagt, at han håber på at have nogle af jer på en ny aftale snart. Er det også dit håb?

Annonce:

- Selvfølgelig. Klubben er ved at løfte sig tilbage til gamle højder. Vi gør det godt på holdet og i klubben, og mange unge har kontrakter, der udløber. De spillere skal være en del af noget godt, der kommer i fremtiden. Vi er begyndt med et godt fundament nu, og jo hurtigere, de skriver med os, jo bedre for klubben også, for så vil vi være mindre dyre. Det vil være godt, hvis vi fik chancen for at blive her i to-tre år mere sammen, for så vil vi have et hold, en enhed, som har været sammen i mange år, og som stadig er unge og med plads til at lære og få det meste ud af et ungt hold.

Som mellemmand vil man måske fortælle dig, at du har spillet på et højt niveau, at andre klubber er interesserede, og at du kan tage til udlandet og spille. Hvordan balancer du de ting, der skal tages stilling til?

Annonce:

- Det er svært som 21-årig at skubbe dig op på et niveau, som du og din agent måske tror, du har, men som din træner og alle andre mener, du ikke har ramt eller spillet stabilt på. Jeg har spillet på et godt niveau i lang tid, og jeg mener, jeg lige nu har den rigtige træner, der skubber mig, så jeg flytter grænser, jeg ikke vidste, jeg kunne flytte. Kan jeg arbejde med ham i to-tre år mere, kan jeg formentlig finde endnu et niveau, som jeg ikke troede, var muligt at nå i Brøndby. Det er målet at arbejde med ham og nå et niveau, jeg ikke har haft før. Og når jeg har fundet det niveau, ved jeg også, at det så er tid til at tage skridtet videre. Går det ikke (med forlængelsen, red.), skal jeg af sted tidligere. Men jeg vil altid respektere det, han har gjort for mig, og jeg kan gå videre og frem og forhåbentlig arbejde med ham en anden gang.

53651539.jpg 

Det lader til, at du er bevidst om, hvad du kan, hvad dit niveau er, og hvad der er realistisk på nuværende tidspunkt.

Annonce:

- Jeg taler jo med træneren, og jeg har talt med ham for nylig. Han er tilfreds med mine præstationer, og han er glad for at have mig i klubben og vil have mig til at blive. Jeg vil også gerne blive på grund af alt det, der sker i klubben. Vi har et rigtig godt hold, og vi er med om meget i ligaen. Selvfølgelig har jeg spillet på et godt niveau, men jeg skal også være realistisk og se på, hvor højt det niveau egentlig har været på. Kan jeg bare tage til den og den klub og spille? Der er en hårfin balance mellem at tro på sig selv og være realistisk. Jeg tror på mig selv. Jeg tror på, at jeg kan skifte, og at jeg kan gå ud og kæmpe, men er det den rette tid for mig? Det er spørgsmålet. Lige nu mener jeg, at tiden er til, at jeg skal blive her og gøre mit bedste og forhåbentlig komme fra sæsonen med noget godt, og så tage den derfra. Om jeg forlænger om to dage eller om seks måneder, vil det for mig stadig være det samme, og jeg er stadig en del af Brøndby og klubbens mål, og de mål vil jeg altid forsøge at nå.

Er det penge, der skiller jer lige nu?

- Det er min agent, der skal sige noget om det. Det, jeg kan og vil sige noget om, er det, der sker på banen.

Troels Bechs vigtigste opgave er at forlænge med Phiri:

Brøndby vil låne stadion: Her er kravet fra konkurrenterne

Kom helt tæt på revolutionen i Brøndby: Zornigers første 100 dage

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Stadig en stank af magtmisbrug i minksagen
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: