Brøndby forkæler fans for 10 millioner kroner: Se billederne her

Der udvises svær begejstring over den nye fanzone, og ifølge Brøndby Supports næstformand har klubbens tilhængere da også noget at se frem til

Søndag åbner portene til Danmarks største fanzone, når Brøndby tager imod Horsens. Foto: Lars Poulsen
Søndag åbner portene til Danmarks største fanzone, når Brøndby tager imod Horsens. Foto: Lars Poulsen

Søndag får fans af de blå-gule mulighed for lidt tiltrængt oprejsning, når Horsens kommer på besøg.

Samtidig får de - i bedste bierfest-stil - mulighed for at nyde den nye fanzone, når Danmarks største af sin slags åbner portene for første gang.

- Vi fans synes, at det er fantastisk, at vi får et område, hvor vi i højere grad kan samles før kampen, fortæller næstformand i Brøndby Support, Sarah Agerklint, da Ekstra Bladet møder hende i de spritnye omgivelser.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der er dømt masser af øl, når Brøndby søndag slår portene op. Foto: Lars Poulsen
Der er dømt masser af øl, når Brøndby søndag slår portene op. Foto: Lars Poulsen

Vestegnsklubben har da også måttet hive den helt store tegnedreng op ad baglommen. Hele ti millioner kroner er herligheden løbet op i, hvilket ifølge næstformanden er godt givet ud.

- Det gør, at der kommer et større fællesskab omkring klubben. Så man ikke bare snakker med de samme fem tosser, man altid har kendt, griner hun.

Skabt af fans
Fyrretræ og fladskærme præger projektet, som ligger syd for 'Sydsiden'.

Noget lignende findes da heller ikke i Danmark, og klubben har derfor måttet skele til festival-miljøet og til Papirøen i København for inspiration, hvilket afspejles på de to food trucks, som er placeret i hver sit loungeområde.

- Jeg har snakket med flere fans, som siger, at de helt sikkert har tænkt sig at komme i fanzonen, da de mener, at det passer bedre til dem, fortsætter hun.

Artiklen fortsætter under billederne.

Der lægges sidste hånd på Danmarks største fanzone. Foto: Lars Pousen
Der lægges sidste hånd på Danmarks største fanzone. Foto: Lars Pousen

'I fællesskabets ånd' er præmissen for det nye projekt. Foto: Lars Poulsen
'I fællesskabets ånd' er præmissen for det nye projekt. Foto: Lars Poulsen

Netop fansene har da også haft en finger med i spillet, når snakken falder på områdets indretning. Store massive plankebænke, som leder tankerne hen på 'lederhosen' og store øl, står på række, og med en central scene med dertilhørende stormskærm går tilhængerne ifølge næstformanden en fed tid i møde.

- Jeg forventer, at der bliver fyldt på søndag før kampen. Folk har glædet sig helt vildt, fortæller hun, inden hun sender en lille stikpille til rivalerne:

- Jeg har bemærket på Twitter, at selv FCK's fans er ret misundelige. Så ved man, at man har ramt plet, afslutter næstformanden med et smil.

Fanzonen åbner tre timer før kampstart og kan i alt huse 2.000 personer.

Se også: Brøndby låner stort millionbeløb - derfor gør de det

Se også: Vilde med Brøndby-helt: Bedste nye spiller i 37 år

Se også: Målene rasler ind: Brøndbys målmand udsat for hård kritik

Alexander Zorniger vil ikke gå på kompromis med sin spillestil, selv om målene vælter ind. Foto: Claus Bonnerup Brøndby - 24. sep. 2018 - kl. 07:53 Zorniger efter ny nedtur: Det er ikke overraskende

406 kommentarer
Vis kommentarer