Brøndby har kig på lynhurtig spiller

Efter overlevelse slås Hobro for at holde sammen på tropperne

Hobros amerikanske lyn Emmanuel Sabbi vil gerne prøve noget større, og Brøndby har kig på ham (Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)
Hobros amerikanske lyn Emmanuel Sabbi vil gerne prøve noget større, og Brøndby har kig på ham (Foto: Bo Amstrup, Ritzau Scanpix)

Brøndby vil have kløerne i den lynhurtige angriber Emmanuel Sabbi, mens Randers har kig på både Edgar Babayan og Vito Mistrati.

Samtidigt er der fornyet interesse for den tidligere Superligatopscorer, nordmanden Pål Alexander Kirkevold.

Hobro har knap tørret sveden af panden efter at have reddet sig endnu en sæson i den bedste række, før himmerlændingene skal forsvare sig mod 'fjendtlig indtrængen' fra andre Superligaklubber.

Det kan dog blive svært at holde sammen på tropperne, fordi Emmanuel Sabbi tidligere har udtrykt ønske om at prøve noget større.

Også de andre emner skulle være mere end klar til at komme videre.

Mens sportschef Jens Hammer kun vil sige, at han har hørt om Brøndbys interesse for amerikaneren Emmanuel Sabbi, der efter sigende kan købes for en million euro - et beløb som Brøndby næppe kan eller vil lægge for angriberen, vil sportschefen gerne bekræfte, at han har afvist et bud fra Randers på Edgar Babayan.

Kronjyderne skulle være villige til at betale to millioner kroner for at få den tidligere Randers-spiller tilbage.

- Jeg har ingen kommentar til Vito Mistrati, siger Jens Hammer, som tidligere har sendt Kasper Fisker og Mayron George samt træner Thomas Thomasberg af sted til naboklubben mod syd.

- I princippet er alle vores spillere til salg, hvis vi kan få den rigtige pris og helst i euro.

Interessen fra Randers kan minde om en kædereaktion udløst af AGF's 'forbudte køb' af anfører Nicolai Poulsen.

Det er ikke første gang, at aarhusianerne har kigget nordpå og blandt andet hentet Mustafa Amini.

Nu kigger Randers også mod nord til Hobro, selv om kronjyderne netop har præsenteret en 27-årig østriger Simon Piesinger med en fortid i Wacker Innsbruck og Sturm Graz som en mulig erstatning for Nicolai Poulsen.

Mens Hobro indtil videre holder bejlerne på afstand, er man selv i gang med at finde en afløser for nordmanden Yaw Amankwah i midterforsvaret ved siden af Rasmus Minor, som efter den alvorlige hovedskade fra Vejle-kampen er klar igen.

En svensk/bosnisk U 21-landsholdsspiller Anel Ahmedhodzic, som har haft debut for Malmö FF i Allsvenskan, er ugen ud på prøve. Tidligere har han prøvet i England hos Nottingham Forest.

Mens AGF og Randers kigger mod nord, har Hobro i øvrigt kigget vestpå og hentet Oliver Thychosen hos naboen Viborg.

Se også: Ståle bekræfter: De vil have vores spiller

Se også: Brøndby fik tysk bud

Se også: Store bøder til Brøndby og FCK efter derby

Se også: Droppet af Brøndby - nu scorer AC Horsens kassen på ham

67 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere