Brøndby har målscorerne: Derfor scorer vi ikke mål

Brøndby er det tophold, der har scoret færrest mål i sæsonen. Det får dog ikke sportsdirektør Troels Bech til at gå på jagt efter en angriber

30 mål.

Det er alt, hvad det er blevet til for Brøndby i denne sæsons hidtidige 23 Superliga-kampe. Det er ikke meget - og Brøndby er det hold i rækkens top seks, der med afstand har scoret færrest mål. Faktisk er målhøsten indtil videre blandt de fem ringeste i klubbens tid i Superligaen.

Sportsdirektør Troels Bech er opmærksom på problemet.

- Det er en stor udfordring for os at lave mål. Der er flere bud på det. Det ene kan være, at vi ofte møder et hold, der forsvarer kompakt, og vi har haft få boksangribere. Det var derfor, Wilcek kom til i vinter, og når han er varmet op, kan han hjælpe os med det. En anden ting er, at vi omkring feltet har for få indlæg, siger Troels Bech til tipsbladet.dk

- En tredje ting kan være, at vores spil i perioder har rigtig mange afleveringer, så det samler vores modstandere mellem bolden og målet. En fjerde ting kan være noget så simpelt som selvtillid, der faktisk ikke er simpelt, men svært. Der er mange forklaringer, og jeg konstaterer bare, at det er vores scoringer, der skiller os fra at få den succes, vi allerhelst gerne vil have. Det har været et tema for os i sæsonen, siger Troels Bech i et interview med tipsbladet.dk, der blev offentliggjort i onsdags og fortsat kan høres som podcast.

Se også: Efter Brøndby-ballade: Ikke awaykort, men skal ske noget nu

Se også: Rasmus Falk tvivlsom til Brøndby-kamp

Som træner har Troels Bech tidligere udtalt, at man skal have en topscorertype i sin trup for at vinde medaljer. Men sportsdirektøren i Brøndby mener ikke, at holdet som sådan mangler en topscorertype. Det handler i stedet om spillet.

- Vi har manglet en, der gør det for os i Superligaen. David Boysen var topscorer i 1. division. Wilcek var topscorer i den bedste polske række i sidste sæson. Pukki lavede pænt mange mål i den første del af efteråret. Vi har nogen, der kan gøre det. Vi skal kigge på vores måde at spille os frem til chancer på.

- Vi havde også Ronnie Schwartz; en tidligere Superliga-topscorer – der ikke helt fik de chancer, han skal bruge. Magnus Ericsson har været pointtopscorer i svensk fodbold med flest assists og mål. Vi har beviseligt nogle folk, der kan gøre det, så vi skal kigge på måden, vi spiller på, siger Troels Bech.

Brøndbys topscorer i Superligaen i denne sæson er Teemu Pukki, der har nettet syv gange.

Til sommer skifter det svenske angrebstalent Gustaf Nilsson til klubben.

Her fortæller Troels Bech, hvad en Brøndby-træner skal kunne:

Rammerne omkring opgørene mellem FC København og Brøndby er enestående - og desværre også enestående voldelige. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil FCK/Brøndby-hadet: 26 års fodvold - her er skammens liste

Se også: Brøndby-fans til tv-boss: Derfor spiller vi samtidig med Kevin

18 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere