Brøndby har plads til Agger i det nye budget

Selv om Brøndby skal spare i lønbudgettet, er klubben fortsat interesseret i at forlænge med Daniel Agger

Trods nedskæringer mener sportsdirektør Troels Bech fint, at løntunge Daniel Agger kan fortsætte i klubben. (Foto: Lars Poulsen)
Trods nedskæringer mener sportsdirektør Troels Bech fint, at løntunge Daniel Agger kan fortsætte i klubben. (Foto: Lars Poulsen)

De varslede besparelser i Brøndby på op mod 20 millioner kroner om året får ingen betydning for Daniel Aggers fremtid i klubben.

Sportsdirektør Troels Bech oplyser, at den 31-årige midterforsvarer fortsat er i spil til en kontraktforlængelse, selv om Brøndby skal spare og har sænket målsætningen for de kommende år.

- Jeg ser ikke nogen forhindring for, at Daniel Agger kan være med til at løfte os og meget gerne over den budgetterede målsætning, siger Bech.

- Så dagens udmelding har ingen betydning. Det får til gengæld betydning, om han er frisk til at spille, siger sportsdirektøren med henvisning til landsholdsspillerens mange skader.

Daniel Agger har kontraktudløb til sommer, og det er endnu uvist, hvad der skal ske med den løntunge spiller.

- Daniel Agger er en dygtig spiller. Han er en del af det store Brøndby-fællesskab, og han er interessant for os, siger Troels Bech.

Brøndby er desuden i gang med at afsøge markedet for en ny cheftræner, efter at Thomas Frank stoppede i marts og blev afløst af Auri Skarbalius.

Brøndby-fansene har besluttet sig for at blive væk fra kampen mod FCK. (Foto: Lars Poulsen) Brøndby Brøndby-fans vender FCK-derby ryggen

Sportsdirektøren regner ikke med, at de kommende års neddrosling af økonomien får betydning for arbejdet med at finde en ny cheftræner.

- Vi kender mange trænere, som vi ikke har råd til. Om den grænse har forskudt sig i dag? - Nej, det har den ikke, siger han.

- Jeg kan ikke sige, hvornår vi har en ny træner klar. Det tager den tid, det tager. Vi skal senest have det på plads den 13. juni, når vi starter forberedelserne til den nye sæson, fortæller sportsdirektøren.

Troels Bech slår fast, at Brøndby trods en slanket økonomi i de kommende år fortsat vil have et lønbudget i Alka Superligaens top-tre.

Den tidligere målsætning om DM-guld senest i 2018 er blevet ændret til top-fem-placeringer frem til 2019. Derefter skal klubben fast kvalificere sig til et af de europæiske gruppespil.

Er Agger en del af det nye Brøndby-setup? Næppe, mener Ekstra Bladets sportsredaktør. Foto: Lars Krabbe Allan Olsen Brøndby light: Så giver det ikke mening med Agger

3 kommentarer
Vis kommentarer